Arrangement
Golf i garanteret tørvejr med en Volstrup Burger
Vil du også holde dit golfslag ved lige her i vintersæsonen og i sikkerhed for regn og slud, så kom med til dette hyggelige golfarrangement i det nye center i Volstrup.
Tilmeldingsfrist: 12. februar 2025 kl. 12.00
Volstrup Golf Center, Hobro
Lørdag den 15. februar 2025
kl. 08.15 - 14.00
295,00 kr.
Dansk
I centret kan du opleve at spille på mesterskabsbaner, og alle slag kan du se analyseret på Trackman, som er nogle af de bedste golfsimulatorer, der findes. De måler både boldhastighed, boldflugt, længde, ja selv et draw eller backspin måles der.
Skulle det usandsynlige ske, at du slår en skævert, så er bolden også meget nem at finde, for den bliver indenfor i den lille boks ved lærredet, men simulatoren afslører dig.
Vi har reserveret flere golfsimulatorer i fire timer fra kl. 09:00, så vi alle sammen kan spille samtidigt i hold af fire personer på en i forvejen valgt mesterskabsbane. Forinden er der mulighed for at varme op på den indendørs driving range eller putting green.
Alle kan deltage både øvede og mindre øvede, dog bør man have prøvet golf i forvejen, og eget udstyr skal medbringes af alle.
Når vi er færdige senest kl. 13, skal vi sammen nyde en Volstrup Burger. Drikkevarer er ikke inkluderet, og mon ikke der kan blive et par præmier til de heldigste.
Hvis man har holdønsker eller behov for at kontakte arrangøren, kan dette gøres direkte på henrik@badsberg.net.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max. én ledsager.
Prisen for alt dette er kun 295 kr. pr. person, og der er begrænset deltagerantal, så det er først til mølle.
IDA har ingen forsikringer for sådanne arrangementer.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 295 kr. |
Medlem | 295 kr. |
Seniormedlem | 295 kr. |
Studiemedlem | 295 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 295 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Rosbjergvej 5
9500 Hobro
Hvornår
kl. 08.15 - 14.00