Arrangement
Gøngehøvdingen - på syngende grund
Endnu et festfyrværkeri fra teater Figaros, fuld af komik, sang og musik, og hvor der jongleres med genrer. Den historiske korrekthed – eller mangel på samme – er ikke en hæmsko for løjerne.
Tilmeldingsfrist: 3. januar 2024 kl. 23.55
Jysk Musikteater, Silkeborg
Torsdag den 25. januar 2024
kl. 19.30 - 21.40
165,00 kr.
Dansk
Carit Etlars roman skildrer begivenhederne i 1657-1658, da Svend Poulsen Gønge forsvarer Sjælland mod de svenske styrker og deres tyske lejesoldater.
Svend Poulsen Gønge og hans tro ven og svoger Ib får til opgave at hente 50.000 rigsdaler i Vordingborg Kirke og bringe dem til København. Men at komme forbi de svenske linjer er svært, og det bliver bestemt ikke bedre da den tyske kaptajn Mannheimer og hans ledsager, heksen Kulsoen, jagter dem på livet for at få fingre i de mange penge.
Udsat for Figaros vridemaskine kan handlingen godt tage en lidt anden drejning….
Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af "Gøngehøvdingen" tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. I "Gøngehøvdingen" spilles, synges og danses alle roller i et festfyrværkeri af humor og musik af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen.
Billetterne udleveres i foyeren af IDA's repræsentant, som har stand ved den gratis garderobe.
Varighed: 130 min. inkl. en pause
Priser
Ledigt IDA-medlem | 165 kr. |
Medlem | 165 kr. |
Seniormedlem | 165 kr. |
Studiemedlem | 165 kr. |
Tilvalg
Egne børn under 24 år | 100 kr. |
Ledsager | 195 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Papirfabrikken 80
8600 Silkeborg
Teatersalen. Gratis, overvåget garderobe. Kom i god tid for at finde parkering og få billetter
Hvornår
kl. 19.30 - 21.40