Arrangement

Guf & Kugler - Hyggeaften med is og gourmethotdog

Danmarks bedste ishus? Guf & Kugler i Nibe har et af Danmarks bedste ishuse, og her er noget for enhver smag. Men hvordan laver de alle de lækre sager? Er det svært at bage sit eget kræmmerhus? Det finder vi ud af i aften!

Tilmeldingsfrist: 6. april 2026 kl. 23.55

Guf og Kugler, Nibe

Torsdag den 23. april 2026

kl. 17.00 - 20.00

295,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Har du lyst til at smage lækker is og høre historien om den populære Guf & Kugler?

IDA arrangerer hyggeaften hos Guf & Kugler, hvor der er gourmethotdog, oplæg og is.

Guf & Kugler er en særdeles velbesøgt butik. Til hyggeaftenen kan du høre mere om det gode håndværk, der ligger bag. Ved siden af de lækre is har Guf & Kugler også et nebengeschæft, nemlig deres hjemmelavede unika-hotdogs.

Guf & Kugler lægger vægt på den gode stemning. Det kan opleves i mormorstuen, hvor hyggen er skruet helt op. Og i butikken kan der kigges på sjove ting og sager.

Du bliver taget godt imod i mormorstuen, hvor der serveres en lækker gourmethotdog; den klassiske - hvor alt fra brød til rysteribs på toppen er hjemmelavet på vores egne opskrifter. Hertil serveres en kølig øl, vin eller sodavand. Imens vi nyder maden vil isfatter og ismutter fortælle om Guf & Kuglers historie, hvordan det hele startede, og hvad der driver værket.

Bagefter skal vi selv i "køkkenet" - hvem kan rulle det perfekte kræmmerhus? Vi skal prøve at bage kræmmerhus og selvfølgelig se, hvor isfatter rører den lækre is. Slutteligt spiser vi vores egne kræmmerhuse med to kugler håndrørt is og hjemmelavet guf.

Lækkerierne skal selvfølgelig nydes med en kop filterkaffe eller the efterfølgende. Vi ses til en hyggelig aften i Mormorstuen.

Arrangementet koster 195 kr. for deltagelse, inklusive hotdog, en drikkevare, hjemmelavet kræmmerhus, is og kaffe/the.

Deltagelse er kun for IDA-medlemmer samt ledsager og egne børn / børnebørn.

Tilmeldingen er bindende, og der er begrænset deltagerantal.

Ved spørgsmål kan arrangør kontaktes på charlotzen snabela yahoo.dk

Priser

Ledigt IDA-medlem

295 kr.

Medlem

295 kr.

Seniormedlem

295 kr.

Studiemedlem

295 kr.

Tilvalg

Ledsager

195 kr.

Børn/Børnebørn

195 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Guf og Kugler
Bryggen 53
9240 Nibe

Hvornår

Torsdag den 23. april 2026
kl. 17.00 - 20.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 6. april 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Onsdag den 1. april 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

25

Ledige pladser

25

Arrangør

Aalborg Afdeling, IDA Nord

Arrangementsnr.

365262
Login og se tilknyttede filer