Arrangement

Guidet Puch Maxi Tur i Thyborøn

Råhygge, en masse grin, røverhistorier og fuld bundgas til æ haw og rundt æ havn.

Tilmeldingsfrist: 27. maj 2024 kl. 23.55

Maxitours adresse Thyborøn, Thyborøn

Torsdag den 13. juni 2024

kl. 17.30 - 20.00

150,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Vestjylland og Puch Maxi er muligvis to alen af samme stykke. Man kan måske endda gå så langt at påstå, at epicenteret for 'maxier' med mælkekasse må være netop Vestjylland.  

Tag med på en guidet tur, hvor vi sammen skal opleve Thyborøn, mens vi rider på ryggen af en af de ikoniske knallerter på en tur "rundt æ havn" til en uformel snak om det barske, hjertelige og ligetil liv, der leves på egnen. Vi kommer ud i alle afkroge på en helt ny og anderledes måde, som ikke lige står forrest i turistavisen. På turen vil I opleve nye sider af vestkystens charmerende og rå, men også hjertelige, uslebne diamant – en by, der lugter af lige dele fisk og penge.  

Så spænd hjelmen, tjek om mælkekassen sidder forsvarligt og kom op i gear - på vestjysk cowboymanér.  

Program 

17:30 Velkomst, sandwich og sodavand 

18:00 To timers guidet tur med Maxitours, hvor du får du lokale røverhistorier, ser byens stolte
seværdigheder og slutter af med en Thyborønmenu: Daps med pils (tørret, saltet issing & en bajer)  

20:00 Farvel og tak for i dag. 

 OBS: Hvis politiet er i byen, skal der fremvises kørekort til minimum lille knallert, og der er ingen kørsel i beruset tilstand.  

Priser

Ledigt IDA-medlem

150 kr.

Medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilvalg

Ledsager +18 år

300 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Maxitours adresse Thyborøn
Kystcentervej 11
7680 Thyborøn
Når I ankommer til adressen, skal I kigge efter en stor trailer hvor der står Maxitours på.

Hvornår

Torsdag den 13. juni 2024
kl. 17.30 - 20.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 27. maj 2024 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Mandag den 27. maj 2024 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

30

Arrangør

Holstebro Afdeling, IDA Vestjylland

Arrangementsnr.

354253
Login og se tilknyttede filer