Arrangement
Hammermøllens morgenbord og guidet tur i Hellebæks natur
Oplev den skønne natur i Hellebæk Skov og Kohave på en guidet tur med Naturstyrelsen.
Tilmeldingsfrist: 30. marts 2026 kl. 23.55
Hammermøllen, Hellebæk
Lørdag den 11. april 2026
kl. 10.00 - 13.30
100,00 kr. - 200,00 kr.
Dansk
Søren F Hansen, biolog og specialkonsulent i Naturstyrelsen Nordsjælland fortæller om arbejdet med naturgenopretning I Hellebæk og Teglstrup Hegn, som er foreslået som kommende naturnationalpark. På en ca. 3-4 km gåtur rundt i området viser Naturstyrelsens projektleder eksempler på de planlagte naturgenopretningstiltag og fortæller om områdets natur.
Medbring solidt fodtøj og gerne en kikkert.
Vi mødes på Cafeen på Hammermøllen, Bøssemagergade 21, Hellebæk, hvor vi får serveret cafeens morgenbord og samtidig får vi en snak om planerne for naturgenopretning i området og status for det lokale projekt i Hellebæk.
Derefter skal vi ud på en guidet gåtur rundt i skoven og se på naturen, som den er og høre om, hvordan den kommer til art se ud.
Turen bliver gennemført uanset vejrlig.
Naturen i Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn er kendetegnet ved en mosaik af skov, overdrev, søer og moser. Selve Hellebæk Skov er frodige løvskove med mange såkaldte veterantræer, der er levested for sjældne insekter. Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn rummer et rigt fugleliv og moserne er blandt Sjællands mest artsrige både for floraen og insekter. Midt i området findes Hellebæk Kohave, der rummer spændende naturtyper som overdrev, ellesumpe og søer i et smukt varieret landskab. I april er området et af de bedste steder på Sjælland at se fugletræk. Mange arter af rovfugle kan opleves ligesom traner ses hyppigt.
Hellebæk huser en særlig kulturhistorie og på turen ser vi eksempler på, hvordan naturgenopretning og kulturhistorie kan samtænkes.
Kontaktperson: Dan Skov – 2276 1495
Priser
Medlem | 150 kr. |
Deltager, ikke medlem af IDA | 200 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 100 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 200 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Bøssemagergade 21
3150 Hellebæk
Hvornår
kl. 10.00 - 13.30