Arrangement
Hvad tarmflora har lært os om evolution
Skiftet fra at undersøge sygdomsfremkaldende bakterier til at undersøge symbiotiske bakterier har ændret vores opfattelse af, hvordan bakterier lever, og i yderste konsekvens også af hvordan evolutionen fungerer.
Tilmeldingsfrist: 1. april 2024 kl. 23.59
CSS, København K
Onsdag den 10. april 2024
kl. 18.15 - 20.00
Dansk
Skiftet fra at undersøge sygdomsfremkaldende bakterier til at undersøge symbiotiske bakterier har ændret vores opfattelse af, hvordan bakterier lever, og i yderste konsekvens også af hvordan evolutionen fungerer.
Sygdomsfremkaldende bakterier er nødt til at kunne klare sig på egen hånd, fordi de lever i en fjendtlig verden med et immunsystem, som hele tiden søger at slå dem ihjel. De symbiotiske bakterier kan derimod tillade sig at have faste samarbejdspartnere, som de er helt afhængige af.
Det ser vi, når vi analyserer tarmbakterier og finder ud af, at flertallet af de bakteriearter, vi finder ved DNA sekventering af tarmindhold (lort), ikke kan dyrkes i laboratoriet, fordi de ikke kan vokse i monokultur eller isoleret fra deres samarbejdspartnere.
Tarmfloraforskningen har gennem de seneste 20 år, sammen med forskning i økosystemer, planter og svampe, åbnet døren til at se biologiske systemer som kollektive fænomener, hvor individer og arter hjælper hinanden i stedet for kun at konkurrere.
Ved cand.scient., ph.d. Peder Worning
Dette arrangement er en del af et samarbejde mellem IDA Bioscience og Folkeuniversitetet i København. Al tilmelding foregår til Folkeuniversitetet. Klik på Tilmeld, så kommer du til Folkeuniversitetets tilmeldingsside, hvor du kan læse mere, se priser osv.
Praktiske Informationer
Hvor
Gammeltoftsgade 19
1355 København K
Hvornår
kl. 18.15 - 20.00