Arrangement
Hvorfor er tarmen tabu? Om forskning i kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
Alene i Danmark lever 50.000 mennesker med IBD, hvilket er højere end antallet af personer med type 1 diabetes. Da IBD desværre er tabubelagte, taler vi ikke meget om disse sygdomme.
Tilmeldingsfrist: 15. marts 2026 kl. 23.59
Domkirkens Hus, København K
Mandag den 16. marts 2026
kl. 18.15 - 20.00
Dansk
Illustration: Vilhelm Lundstrøm
De inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa, er kroniske tarmlidelser, som opstår i det tidlige voksenliv og rammer millioner af mennesker på verdensplan.
Der er ingen definitiv kur for sygdommene, og årsagen til sygdommene er i vid udstrækning ukendt. Den enkelte patients sygdomsforløb er uforudsigeligt og kan variere fra mild sygdom, der kan holdes i ave med forholdsvis simple lægemidler til svær sygdom med vedvarende betændelse, behov for kirurgiske indgreb og risiko for andre sygdomme og cancer. På grund af den begrænsede viden om sygdommenes opståen og deres meget varierende forløb, er vi ikke i stand til at forudse, hvilket sygdomsforløb et nydiagnosticeret ungt menneske vil få. Vær med denne aften, når vi dykker ned i forelæserens forskning i inflammatoriske sygdommes opståen og forløb.
Formålet med Tine Jess’ grundforskningscenter PREDICT er at foretage en detaljeret karakteristik af unikt biologisk materiale fra biobanker. Det er ydermere at kombinere disse biologiske data med information fra vores nationale danske registre om sygdommenes begyndelse og forløb for at komme et skridt nærmere en forståelse af, hvordan IBD opstår, og hvordan den enkelte patients prognose er.
Ved centerdirektør, professor, dr.med. Tine Jess, AAU
Obs! Vær opmærksom på at IDA modtager deltagerlisten efterfølgende, med navn og e-mail, og registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget. Oplysningen bruges alene til statistik, om IDA-medlemmer har haft interesse i arrangementet, som vi har samarbejdet om.
Praktiske Informationer
Hvor
Fiolstræde 4
1171 København K
Lokale: Festsalen, 1. sal
Hvornår
kl. 18.15 - 20.00