Arrangement
IDA Comedy Night 2023 - Aarhus
Kom med til årets sjoveste og mest underholdende aften! Få rørt lattermusklerne, når IDA Østjylland og IDA på AU inviterer til IDA COMEDY NIGHT 2023!
Tilmeldingsfrist: 16. november 2023 kl. 15.00
Hermans - Tivoli Friheden, Aarhus C
Torsdag den 16. november 2023
kl. 17.30 - 22.00
85,00 kr. - 475,00 kr.
Dansk
Glæd dig til vores største og sjoveste event! I år er Comedy Night i Aarhus nemlig endnu engang på tapetet! Det betyder, at der er sat rammerne for en aften, hvor lattermusklerne rigtig kan komme i spil.
Vi garanterer endnu engang en aften med smil og latter, når vi åbner dørene op til masser af god underholdning torsdag d. 16. November i Hermans - Tivoli Friheden.
Program:
- Clara Schøn er komiker, musiker, sangskriver og historiefortæller, og så er hun rigtig sjov! Clara kombinerer storytelling, punchlines og catchy, originale sange, som hun leverer tilbagelænet med guitaren i skødet, smil på læben og glimt i øjet.
- Eva Jin er noget helt specielt, og derfor vil du heller ikke kunne sammenligne hende med nogen anden på den danske standupscene. Med udgangspunkt i skæve universer, fantasi og anderledes observationer inviterer Eva publikum ind i hendes hjerne, som kører i et helt andet drive, end hvad du har set før.
- Michael Schøt er komiker med politisk satire som omdrejningspunkt. En nysgerrig, samfundsrelevant ”fingeren på pulsen”-komiker, som altid er aktuel i sin performance. Han er garant for knivskarpe observationer om den hverdag, vi lever i og han mestrer at omsætte betragtningerne til spiddende morsomme punchlines.
- Martin og Rasmus kender du højst sandsynligt fra Instagram, hvor de gennem de seneste par år har bidraget til den danske comedybranche med en nyskabende, unik og uforudsigelig stil og tone. De har nu valgt at tage springet ud gennem telefonens skærm og debuterer nu på comedy scenen, som du aldrig har set før.
- Ruben Søltoft leverer med udgangspunkt i sit eget liv fantasifuldt og energisk sine jokes, krydret med en formidabel komisk timing samt en mimik, der gør det noget nær umuligt ikke at være ualmindeligt godt underholdt. Hans evne til at udpensle hysterisk morsomme scenarier fra dagligdagen er noget nær enestående.
Praktisk
- Der vil være adgang til parken og Hermans kl. 17.30
- Selve showet begynder kl. 19.00
- Du skal vise din billet i IDA appen eller på mail ved hovedindgangen til Tivoli Friheden
- Hvis du har tilkøbt billet til ledsager(e) er det vigtigt, at I møder op i en samlet gruppe, så billetterne kan tjekkes samtidig.
- Pladserne er ikke nummererede så kom i god tid!
- Baren i Hermans vil være åben, hvor der kan købes kolde og varme drikke samt lettere snacks. Resten af Tivolis madboder er lukkede og der vil altså ikke være mulighed for at købe et større måltid.
- Der bliver taget billeder og video undervejs i showet
- Er du forhindret i at deltage i arrangementet, bedes du melde afbud før afmeldingsfristen.
- Der er mere end 600 gratis parkeringspladser og nemme tilkørselsforhold til og fra motorvejen. Se mere her: Parkering i Friheden
I løbet af aftenen vil der være en pause, hvor der er mulighed for at forsyne sig i baren og møde repræsentanter fra IDA, Akademikernes A-kasse, Lån & Spar Bank samt IDAs forskellige udvalg og fagtekniske grupper, som fortæller om, hvilke muligheder, der er for dig som IDA-medlem.
Vi lover en sjov aften med masser af latterkrampe og flere muligheder for at gå hjem med fede præmier fra vores mange sponsorer! Hvis du har spørgsmål til eventet, er du velkommen til at kontakte event teamkoordinator Emma på .
OBS: Ved problemer med tilmeldingen kontakt Lisa Jeggesen på . Oplys IDA-nummer og arrangementsnummer.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 475 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 85 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 175 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Skovbrynet 5
8000 Aarhus C
Indgang via hovedindgangen til Tivoli Friheden
Hvornår
kl. 17.30 - 22.00
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal tilmeldte
Arrangør
Medarrangør
IDA Østjylland
Aarhus Afdeling, IDA Østjylland
Horsens Afdeling, IDA Østjylland
Djursland Afdeling, IDA Østjylland
Randers Afdeling, IDA Østjylland
Kurser for studerende