Arrangement
IDA NextGen X Spilcaféen
IDA NextGen inviterer til en aften i Spilcaféen med brætspil, gode drikke og snacks. Kom og spil, snak og nyd en hyggelig aften i godt selskab.
Tilmeldingsfrist: 10. juni 2026 kl. 16.00
Spilcafeen Aarhus, Aarhus
Onsdag den 17. juni 2026
kl. 18.00 - 21.00
25,00 kr.
Engelsk
I IDA NextGen har vi tre arrangementstyper. Faglige arrangementer, sociale arrangementer og networking arrangementer, hvor dette er et socialt arrangement.
Det betyder at det primære fokus for arrangementet er at skabe nogle rammer for gode oplevelser og socialt samvær. Der vil ikke være aktiv networking, som en del af arrangementet, men vi håber selvfølgelig at du finder lejlighed til gode samtaler med nogle af de andre deltagere alligevel.
Arrangementet er for alle, både dig, der allerede elsker brætspil, og dig, der sjældent spiller eller aldrig rigtig er kommet i gang. Der vil være adgang til et bredt udvalg af spil, og der er god mulighed for at prøve noget nyt sammen med de andre deltagere.
For at gøre det nemt at komme i gang er der inkluderet en spilguide, som hjælper med at finde spil, forklarer regler og svarer på spørgsmål undervejs. Du behøver derfor hverken kende spillene på forhånd eller være vant til at spille, også den mest uerfarne deltager kan være med.
I billetprisen er der inkluderet 2 drinks samt en snackkurv, så der er sørget for lidt godt til aftenen, mens I spiller og hygger jer. Kom alene eller tag en ven, kollega eller studieven med – vi sørger for rammerne til en afslappet aften med spil og godt selskab. 🎲🍻
Praktisk information
OBS. Der er to spilcafeer i Aarhus, og dette arrangement foregår på den beliggende på Fredensgade 38, 8000 Aarhus.
Du bedes fremvise din billet, når du ankommer til arrangementet. Er du forhindret i at deltage i arrangementet, bedes du melde afbud før afmeldingsfristen. I tilfælde af udeblivelse uden afbud opkræves et “no show fee” svarende til 400 kr. for dette arrangement. Afbud kan meldes på www.mit.ida.dk.
Priser
Firmamedlem | 25 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 25 kr. |
Medlem | 25 kr. |
Studiemedlem | 25 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Fredensgade 38
8000 Aarhus
Hvornår
kl. 18.00 - 21.00