Arrangement
Ind med 4-toget – byvandring på Vesterbro
Tag med og hør historiker Thomas Warburg fortælle om Vesterbros spændende udvikling fra sumpområde til hipt brokvarter. Vi slutter turen af med frokost på Tove Ditlevsens stamværtshus, Restaurant Klubben på Enghavevej.
Tilmeldingsfrist: 7. april 2026 kl. 23.55
Københavns Hovedbanegård - Banegårdspladsen, København V
Lørdag den 18. april 2026
kl. 11.00 - 15.30
340,00 kr.
Dansk
Jernbanen og kvæghandelen lagde fundamentet for et farligt og festligt kvarter. Vesterbros brogede rygte hænger ved, selvom Halmtorvet er blevet pænt, og Kødbyen bliver kulturel.
En gang var Vesterbro en grøn forstad lige uden for byens travleste port, med kvæghandel og forlystelsessteder. Her delte fabrikker og lejekaserne baggårde, op ad billige hoteller og skumle værtshuse.
Hvor der en gang var sumpede strandenge, kom jernbanen og Kødbyen til. Da København voksede stort, kom storbyens dynamiske hjerte til at ligge her. Men Vesterbro var også hjem for jævne familier, og byens underverden trivedes i et tolerant kvarter. Fra 1970’erne var Indre Vesterbro slidt ned, med plat, junk og porno som de eneste brancher i vækst. I dag er Halmtorvet og Kødbyen attraktive adresser for caféer og kulturliv.
PROGRAM
Mødested: Københavns Hovedbanegård ved indgangshallen mod Vesterbrogade og banegraven.
Mødetid: 18. april 2026 kl. 11:00.
Byvandring
Historiker Thomas Warburg, som er stor kender af Vesterbro og bor her, tager os med på en rundtur på det farverige indre Vesterbro. Vi går om de hjørner, hvor gammelt møder nyt, og hører, om Istedgade har overgivet sig. Vi følger bydelens udvikling gennem byggeboom og strømme af indvandring.
Vi ser på det kæmpe byfornyelsesprojekt, der har genskabt Vesterbro siden '90-erne. Hvad kostede det? Hvilke kampe blev kæmpet? Hvem vandt på det, og hvad blev der af de svage? Hvem tilhører Vesterbro i dag og i fremtiden?
Byvandringen varer ca. 2 timer, og tempoet er ikke egnet for gangbesværede. Husk gode sko og påklædning efter vejret.
Frokost
Efter byvandringen går vi til Restaurant Klubben, Enghavevej 4, hvor vi får serveret frokostanretning med:
- 3 slags sild
- Rødspættefilet
- Røget laks med røræg
- Hønsesalat med bacon/champignon
- Lun mørbradbøf med bløde løg
- Flæskesteg med rødkål/surt
- 3 slags ost
Traktementet omfatter en genstand (øl/sodavand/vin) pr. person.
Har du fødevareallergier eller særlige kostbehov, bedes du sende besked på kristjan.noergaard@gmail.com senest 7. april 2026, så vi kan drøfte alternative muligheder med restauranten.
Deltagerantal max. 23, min. 17.
Pris for medlemmer 340 kr.; pris for ledsager 420 kr.
Tilmelding senest 7. april 2026.
Framelding senest 5. april 2026.
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Kristjan Nørgaard på kristjan.noergaard@gmail.com.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 340 kr. |
Medlem | 340 kr. |
Seniormedlem | 340 kr. |
Studiemedlem | 340 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 420 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Banegårdspladsen 7, 1. sal
1570 København V
Vi mødes ved indgangshallen mod Vesterbrogade og banegraven
Hvornår
kl. 11.00 - 15.30