Arrangement
Jorden rundt på 80 dage - årets familieforestilling på Aalborg Teater
Fart, rejse, eventyr, fuld damp på lokomotiver og færger, elefanter, isslæder med vind i sejlene og en tur i luftballon. Det er nogle af ingredienserne, når Phileas Fogg og hans venner sætter sig for at nå Jorden rundt på 80 dage.
Tilmeldingsfrist: 10. november 2025 kl. 23.55
Aalborg Teater, Aalborg
Torsdag den 13. november 2025
kl. 17.30 - 21.00
220,00 kr.
Dansk
Kom med på Aalborg Teater og se årets familieforestilling!
Jorden rundt på 80 dage
Året er 1873. I den fornemme, engelske The Reform Club sidder den altid rolige rigmand Phileas Fogg. Han læser i avisen, at der nu findes så mange jernbanelinjer, færgeruter og veje, at man kan rejse jorden rundt på kun 80 dage. Det tror ingen af de andre medlemmer i klubben på, men det gør Phileas Fogg, og de indgår et væddemål, hvor Phileas sætter det halve af sin formue på spil.
Et hæsblæsende eventyr
Phileas sætter afsted sammen med sin nye tjener, franskmanden og tusindkunstneren Passepartout. Undervejs møder de en underskøn indisk kvinde, som gerne vil rejse med. I hælene har de den klodsede detektiv
Mr. Fix, som forsøger at lægge hindringer i vejen for dem, så de andre gentlemen hjemme i The Reform Club vinder væddemålet. Phileas og hans venner skal være hjemme præcis til juleaften, så der er ingen tid at spilde.
Bag om forestillingen:
Jules Vernes’ vidunderlige roman er her mesterligt dramatiseret af Laura Eason, og instruktør Rasmus Ask lover masser af fart over feltet, imens scenograf Christian Albrechtsen står for fest og farver fra hele verden.
Inden forestillingen
Inden forestillingen mødes vi kl. 17.30 i teaterets cafe, hvor vi skal nyde en pizzabuffet.
Drikkevarer er sat på som tilvalg. En valgfri drikkevare vand, øl eller vin koster 20,-
Arrangementet er for medlemmer med ledsager og egne børn.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 220 kr. |
Medlem | 220 kr. |
Seniormedlem | 220 kr. |
Studiemedlem | 220 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 200 kr. |
Egne børn under 15 | 200 kr. |
Egne børn under 25 | 200 kr. |
Valgfri drikkevare vand, vin eller øl pr deltager | 20 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Jernbanegade 11
9000 Aalborg
Hvornår
kl. 17.30 - 21.00