Online Arrangement

Julevinsmagning sammen med vennerne derhjemme - Online

Julens aktiviteter kræver en vin, som passer til den lækre mad, så denne gang skal vi nyde en hvidvin og fem rødvine til en særdeles attraktiv pris - og vi kommer rundt i flere lande.

Tilmeldingsfrist: 12. november 2024 kl. 22.00

Webinar

Fredag den 29. november 2024

kl. 18.30 - 20.30

449,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Hygge og samvær hører julen til, og hertil gode oplevelser som blandt andet dejlige vine, der kan nydes sammen med familie og venner.

Vinene vi skal smage koster i normal butikspris 984 kr., men alle seks flasker kan med en stor rabat og IDA-tilskud fås til kun 449,- ved afhentning hos VIN & VIN i Aalborg, eller såfremt kassen ønskes fremsendt, kan dette tilvælges under tilmeldingen og koster kun 50 kr.

Hvert tilmeldt IDA-medlem kan købe en kasse til denne pris, men ekstra kasser kan købes til 649,- og kan bestilles ved tilmeldingen under tilvalg. Prisen er den samme både ved afhentning eller levering sammen med den første.

Smagningen varer ca. to timer og vi holder ca. 5 - 7 min. pause mellem vinene, så der er mulighed for at nyde de sidste dråber i glasset.

Smagningen består af:

Frankrig - Limoux - Deux Rangs Courts - Chardonnay 2023
(Serverings temp. 10-12 grader) 

Næsen er udtryksfuld, med kraftige og velafstemte smagsoplevelser af pæretærte, bourbon vanilje og hints af ristet brød. I munden er den rige og smøragtige tekstur afbalanceret af en sprød syre. Subtile ristede og honningagtige noter i den vedvarende eftersmag. Den er lavet på 100% Chardonnay og har fået 6 måneder på Fransk Eg. 

149,- pr. flaske.

Tyskland – Pfalz - Weingut Weegmüller - Spätburgunder 2022
(Serverings temp. 14-15 grader) 

Tysk Pinot Noir el. Spätburgunder fra Pfalz. Modnet på barrique-fade i ca. 11 måneder. Fyldig og fløjlsagtig med en frugtagtig aroma og nuancer af mandel. Spændende bouquet med masser af bær af både rød og mørk karakter, der går igen i smagen sammen med de bagvedliggende fad-noter. Et super glas tysk rødvin! 

199,- pr. flaske.

Italien – Toscana - Tamburini – Sangiovese & Merlot
(Serverings temp. 16 grader) 

Farven er rubinrød mens næsen er intens og afrundet med en flot bouquet af røde skovbær. Vinen er fyldig og med perfekt afbalancerede tanniner. Det er en kraftig vin med masser at byde på i den lange eftersmag. Takket være den lange lagring, er vinen blevet silkeblød og ganske enkelt helt utrolig tiltrækkende. 

139,- pr. flaske.

Spanien – Rioja – Valde Lacierva – Tempranillo
(Serverings temp.16 grader) 

Intens og kompleks - og dog stadig en helt igennem harmonisk og velstruktureret vin! Du bliver mødt af en pragtfuld, saftig kirsebærfarve med violette glimt. Duften er spækket med sødme og varme solmodne frugte, og også balsamico og ristede noter titter frem. En frugtig vin med masser af velduftende toner. Vinen er velbalanceret med en fyldig tekstur, og en eftersmag der byder på fine hints af karamel. 

149,- pr. flaske 

Portugal – Tejo - Lagoavla – Syrah & Touriga National
(Serverings temp. 16 grader)  

Imponerende portugisisk rødvin lavet på Syrah og nationaldruesorten Touriga National. Moden mørk frugt dominerer vinen akkompagneret af tørret krydderier og vanilje fra fadet. En fyldig vin, der kan være med på julemiddagens kraftige smage! 

169,- pr. flaske.

USA – Lodi - Klinker Brick Winery - Zinfandel
(Serverings temp. 16 grader)  

En meget aromatisk rødvin med duft af sorte kirsebær. Smagen er kraftig, fyldig og intens med fremtrædende smag af blomme og bagekrydderier.
Der er er rigtig godt samspil mellem den fine syre og fyldigheden i vinen. 

179,- pr. flaske 

Madforslag til disse dejlige vine er:

Normal julemad er velegnet, denne gang er det op til jer at vælge, da julemad er meget afhængig af landsdel.

Smageskema er uploaded.

Vi har kun 120 kasser til rådighed og derfor plads til 120 tilmeldte IDA-medlemmer (det oplyste max antal deltagere er inkl. ledsagere).

Bemærk: Såfremt der er andre IDA-medlemmer, som deltager sammen med dig, bedes de tilmelde sig separat, så de også får mulighed for at købe vinene med det store IDA-tilskud. Skal kassen leveres sammen med en anden bedes du skrive dette til luka@ida.dk - husk at skrive navnet, hvortil den skal leveres.

Derudover ser vi meget gerne, at du tilmelder det antal personer, som du forventer at invitere, så vi har en idé om, hvor mange der forventes at se vinsmagningen. Tilmeldingen sker under tilvalg, og de ekstra deltagere er naturligvis gratis.

Der er mulighed for afhentning i VIN & VIN-butikken i Aalborg, Vestre Alle 2, 9000 Aalborg fra fredag den 21. november. Såfremt vinkassen ønskes fremsendt, vælges dette under tilvalg med følgende muligheder: hjemmeadresse, erhvervsadresse med danske fragtmænd eller afhentning i pakkeboks.

Hjemmelevering med danske fragtmænd (Kassen skal kunne sættes ved døren hvis ingen hjemme – bor du I lejlighed med dørkode, så vælg en anden mulighed).

Erhvervslevering til din firmaadresse med danske fragtmænd – HUSK Firmanavn og adresse, samt ATTENTION på modtager som sendes til luka@ida.dk.

Levering til Pakkeboks med PostNord – fleksibelt.

Kasserne afsendes i ugen op til arrangementet.

Såfremt du ikke har modtaget vinkassen senest om formiddagen den 26. november, bedes du straks kontakte Vin og Vin Aalborg tlf. 70208302, som vil forsøge at spore pakken.

Såfremt der ønskes en anden leveringsadresse end folkeregisteradressen, bedes du skrive til luka@ida.dk.

Tilmeldingsprocedure:

Du skal vælge enten at afhente hos Vin&Vin i Aalborg, eller vælge hjemmelevering - alternativt erhvervslevering til en arbejdsplads eller levering til pakkeboks under tilvalg. 

Såfremt du ikke kan tilmelde dig, bedes du sende en mail til luka@ida.dk, så forsøger vi at hjælpe, men hvis det er spørgsmål til arrangementet, bedes du skrive til erik.fly@m.ida.dk.


Alle tilvalg skal foretages under tilmelding. 


Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk.
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer.

Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy.

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.

Arrangør: IDA, Ingeniørforeningen.

Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Vigtig oplysning vedrørende persondata på deltagerlister:
Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke her, https://mit.ida.dk/mine-samtykker-praeferencer-og-vilkaar.

Når du er tilmeldt som deltager på dette arrangement, vil du også automatisk modtage info om næste arrangement indenfor samme fagområde.

Få dage efter webinaret udsendes link til at se eller gense dette.

Priser

Ledigt IDA-medlem

449 kr.

Medlem

449 kr.

Seniormedlem

449 kr.

Studiemedlem

449 kr.

Tilvalg

Levering til pakkeboks

50 kr.

Erhvervslevering, skriv også til luka@ida.dk med adresse og kontaktnavn

50 kr.

Hjemmelevering til folkeregisteradressen

50 kr.

Antal ledsagere

0 kr.

Ekstar vinkasse med 6 flasker

649 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Webinar
Deltag via pc, tablet, smartphone

Hvornår

Fredag den 29. november 2024
kl. 18.30 - 20.30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 12. november 2024 kl. 22.00

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 12. november 2024 kl. 22.00

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

230

Arrangør

IDA Nord

Medarrangør

IDA København
IDA Nordsjælland
IDA Sjælland
IDA Fyn
IDA Vestjylland
IDA Østjylland
IDA Syd

Arrangementsnr.

356902
Login og se tilknyttede filer