Arrangement
Kaffes biologi, bæredygtighed og sundhedaspekter
Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.
Tilmeldingsfrist: 20. marts 2023 kl. 23.59
IDA Conference, København V
Tirsdag den 21. marts 2023
kl. 18.45 - 21.15
0,00 kr.
Dansk
OBS! Arrangementet foregår fysisk i IDA i København!
Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Det er kun nogle få arter af planten inden for slægten Coffea som dyrkes på tværs af troperne, men hvor kommer planterne oprindeligt fra, og under hvilke klimatiske betingelser trives de bedst? Botaniker Anders Barfod, som i mere end tre årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få en opskrift på hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.
Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde over 31.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.
I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Ved Lektor i botanik Anders Sanchez Barfod, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, læge og lektor i diabetes og ernæring Kjeld Hermansen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og lektor i naturressourceøkonomi Aske Skovmand Bosselmann, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Praktisk information
Arrangementet udbydes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab på Aarhus Universitet og er åbent for alle – dog er tilmelding nødvendig. IDA Bioscience er vært for en snack undervejs (OBS! Der er tale om en snack, ikke aftensmad).
Forelæsningen streames live fra Aarhus Universitet, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren via sms eller Twitter.
Foredragene i serien er ikke offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens de afvikles eller efterfølgende, så dette er en enestående mulighed for at blive klogere på emnet. Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at deltage i dette arrangement online, der er kun deltagelse ved fremmøde i IDA Conference.
No show-gebyr
Vær opmærksom på, at der opkræves et no show-gebyr på 150 kr., hvis du udebliver uden afbud (afbuddet skal være modtaget senest den 18. marts 2023)!
IDA Bioscience
IDA Bioscience er netværket for dig, der interesserer sig for biologi, bioteknologi og naturvidenskab generelt. Medlemskab er (uanset om du er medlem af IDA eller ej). Du kan læse mere og melde dig ind her.
Ikke medlem af IDA?
For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online-tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online-tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister:
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Foto: Offentlige foredrag i Naturvidenskab, og Aarhus Universitet.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 18.45 - 21.15
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal tilmeldte
Arrangør
Medarrangør
Kurser for studerende