Arrangement

Klassisk koncert med Mark Padmore, tenor og Jonathan Biss, klaver

I de romantiske og følelsesfulde sange af Franz Schubert og Robert Schumann bliver dette samspil imellem Mark Padmore og Jonathan Biss særligt virkningsfuldt.

Tilmeldingsfrist: 21. september 2026 kl. 23.55

Mogens Dahl Koncertsal, København S

Tirsdag den 6. oktober 2026

kl. 20.00 - 22.30

150,00 - 350,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Mogens Dahl koncertsal skriver selv:
"Mark Padmore og Jonathan Biss har indgået et unikt musikalsk partnerskab. Med sin tekstnære, næsten talende tilgang, former Padmore hver frase med sproglig præcision og psykologisk indlevelse i en tæt dialog med Biss, der fremhæver de underliggende spændinger og farver ved klaveret"
 

PROGRAM

Schubert: Der Wanderer an den Mond D870

Schubert: Im Freien D880

Schubert: Nachtstück D672

Schubert: Romanze (Rosamunde) D797

Schubert: An die Leier D737

Schubert: Im Frühling D882

Schubert: Alinde D904

Schubert: Der Einsame D800

Schubert: Der Winterabend D938

***

Schumann: fra H.C Andersen Lieder op. 40

Schumann: Kerner Lieder op. 35


OM PROGRAMMET

Selvom også Haydn, Mozart og Beethoven skrev lieder, der stadig opføres, var det med Franz Schubert der som kun 17-årig med mesterværket Gretchen am Spinnrade indvarslede en udvikling af Lieden som baner vejen for efterfølgende primært tyske udøvere af kunsten.

Programmet denne aften byder først på 9 lieder af Schubert, nøje udvalgt blandt hans ca. 600 lieder.

Her er der ikke tale om sange fra de meget kendte cyklusser, men enkeltstående sange som Der Wanderer an den Mond, Im Frühling og Der Winterabend, der giver forskellige eksempler på Schuberts særlige måde at tonesætte teksterne hvor dialogen mellem sanger og pianist føles fuldstændig organisk.

Robert Schumann havde i de første ca. 30 år af sit liv ikke høje tanker om lieden, men i 1840 kastede han sig pludselig over genren, og skrev alene i dette år næsten halvdelen af sine i alt ca. 300 lieder, hvor han forsatte linjen fra Schubert, dog med et ofte mere indfølende lyrisk akkompagnement.

Ved denne koncert har Padmore og Biss valgt to af de mindre kendte samlinger: De 12 sange med tekster af den i dag stort set glemte digter Justinus Kerne, og et udvalg af sange fra de fem sange med tekster af H.C. Andersen i tysk oversættelse.


Før hver koncert åbner cafeen kl. 19:00, hvor der kan købes forfriskninger.

Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19:15. Læs mere på Mogensdahl.dk

I pausen vil der være et glas vin til IDA deltagerne ved et bord i koncertsalens nye foyer.


Arrangør: Kulturforum v. Peter Thede, tlf. 2440 6764 (kun for IDA-medlemmer).

Priser

Ledigt IDA-medlem

350 kr.

Medlem

350 kr.

Seniormedlem

350 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilvalg

Ledsager

350 kr.

Ekstra ledsager

400 kr.

Ledsagende ung under 30 år

175 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Mogens Dahl Koncertsal
Snorresgade 22
2300 København S

Hvornår

Tirsdag den 6. oktober 2026
kl. 20.00 - 22.30

Tilmeldingsfrist

Mandag den 21. september 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Torsdag den 6. august 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

20

Ledige pladser

18

Arrangør

KulturForum, IDA København

Arrangementsnr.

368193
Login og se tilknyttede filer