Arrangement
Kombucha i praksis
Træd ind i fermenteringens levende univers og opdag, hvordan te, tid og mikroorganismer forvandles til en sprudlende eliksir for både smag og velvære. En sanselig oplevelse, hvor viden, smag og håndværk mødes – og hvor du går hjem med både nye færdigheder
Tilmeldingsfrist: 10. august 2026 kl. 23.55
IDA Center Hillerød, Hillerød
Torsdag den 10. september 2026
kl. 16.30 - 19.00
50,00 kr.
Dansk
Kombucha er en fermenteret te, der har været drukket i århundreder for sin friske smag og sine sundhedsfremmende egenskaber. Den brygges på te, sukker og en levende kultur af bakterier og gær – en såkaldt SCOBY – som under fermenteringen omdanner teen til en let perlende drik med en fin balance mellem sødme og syrlighed.
Resultatet er en kompleks og levende drik, som indeholder organiske syrer og naturligt forekommende mikroorganismer, der kan være med til at understøtte kroppens fordøjelse og generelle velvære.
På workshoppen får du en introduktion til kombuchaens sundhedsfremmende egenskaber og fermenteringens betydning for kroppen.
Du får indsigt i, hvordan fermenterede fødevarer kan støtte fordøjelse, immunforsvar og energiniveau, og vi ser på, hvordan kombucha kan indgå i en antiinflammatorisk livsstil.
Undervejs smager vi på en masse forskellige kombuchaer, så du får inspiration til egne smagskombinationer med frugt, urter og krydderier.
Herefter guider jeg dig trin for trin gennem bryggeprocessen – fra udstyr og hygiejne til første og anden fermentering, hvor du lærer at arbejde med smag, sødme, syre og kulsyre. Du får også viden om typiske fejl, og hvordan du undgår dem.
Det får du med hjem:
- 1 flaske færdigbrygget kombucha, som du selv smagsætter
- 1 flaske kombucha med SCOBY, som du færdiggør derhjemme
- Opskrifter og en enkel guide til både 1. og 2. fermentering
Vi runder workshoppen af med et let måltid, hvor du får mulighed for at smage forskellige fermenterede fødevarer – blandt andet kimchi – og opleve, hvordan fermentering kan integreres i et velsmagende og nærende måltid.
Workshoppen er for dig, der er nysgerrig på fermentering, tarmvenlige drikke og nye måder at støtte din sundhed på. Du behøver ingen forudgående erfaring – bare lysten til at lære og smage.
Om underviseren
Hedda Løvenhøj er ernæringsterapeut og sygeplejerske med speciale i fordøjelse, tarmsundhed og fermenteret mad.
Hun arbejder med afsæt i ernæringsterapi/ funktionel medicin og har en særlig interesse for, hvordan levende fødevarer kan understøtte kroppens balance, energi og velvære. I sin undervisning formidler hun viden i øjenhøjde og gør fermentering enkelt, praktisk og anvendeligt i hverdagen.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 50 kr. |
Medlem | 50 kr. |
Seniormedlem | 50 kr. |
Studiemedlem | 50 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 425 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Helsingørsgade 30, baghuset
3400 Hillerød
Hvornår
kl. 16.30 - 19.00