Arrangement
Kunstomvisning, Hirschsprungs samling: Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864
SOLDATER. KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864 er en udstilling om kunsten og billedet af folkets kriger, der opstod med krigene i 1800-tallet. Efter omvisningen spiser vi middag på restaurant Under Uret.
Tilmeldingsfrist: 15. maj 2024 kl. 23.55
Den Hirschsprungske Samling, København Ø
Torsdag den 30. maj 2024
kl. 16.00 - 19.30
390,00 kr.
Dansk
Den Hirschsprungske Samling skriver selv i sin introduktion til udstillingen:
Med krigene i 1800-tallet fik den danske soldat for første gang en hovedrolle i tidens kultur. Hjemmefronten fulgte nøje krigens handlinger gennem billedreportager. Landsoldater, frivillige studenter og matroser blev til helte i store bataljemalerier. Men kunsten tacklede også problemer og konflikter. Familier skulle afgive deres sønner til krigene og efterfølgende rumme de hjemvendte veteraner.
SOLDATER. KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864 er en udstilling om den menige, danske soldat. Vi ser ham i felten og på slagmarken, i lejren og på orlov. Og vi møder hans familie og det samfund, han vendte tilbage til. Udstillingen handler også om billedstrategier og blinde vinkler. Hvordan forstod vi soldaterne og deres kampe? Var der plads til døden og sorgen? Hvad skete med arrene hos dem, der kom hjem fra krigen?
Vi mødes i foyeren til den Hirschsprungske samling kl. 16 til udlevering af billetter og start af omvisningen. Kom gerne lidt før, så der er tid til at lægge overtøj og tasker i garderoben.
Efter omvisningen, som varer ca. 1 time, vil der være mulighed for at gense lidt af udstillingen, inden vi kl. 17.30 mødes på restaurant Under Uret, Østerfarimagsgade 4, hvor vi får serveret en to-retters menu (bøf Stroganoff med dessert) med to glas vin/øl eller vand.
Arrangør IDA Kulturforum v/Kjell Lorentzen mobil 2723 6807 (kun IDA-medlemmer).
Priser
Ledigt IDA-medlem | 390 kr. |
Medlem | 390 kr. |
Seniormedlem | 390 kr. |
Studiemedlem | 390 kr. |
Tilvalg
1. ledsager | 390 kr. |
Ekstra ledsager | 590 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Stockholmsgade 20
2100 København Ø
Hvornår
kl. 16.00 - 19.30