Arrangement
kvantecomputer foredrag og sandwich. (direkte streaming fra Aarhus Universitet)
Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til. Foredraget streames live fra AU.
Tilmeldingsfrist: 13. oktober 2026 kl. 23.55
Munkensdam Gymnasium, Kolding
Tirsdag den 20. oktober 2026
kl. 18.30 - 21.00
0,00 - 60,00 kr.
Dansk
Vi har tidligere afholdt arrangementer med direkte streaming af foredrag fra Aarhus universitet. Nu prøver vi et nyt sted og lidt anderledes format. Arrangementet afholdes på Munkensdam gymnasium i Kolding. Inden streamingen spiser vi en sandwich sammen.
Indgang via p-pladsen ved boldbanen.
Program
18.30 sandwich og sodavand (vælg mellem kylling og vegetar)
19.00 foredrag om kvantecomputer
21.00 slut for i aften
Om foredraget skrives følgende
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.
Foredragsholder Klaus Møller, Niels Bohr institutet, KU
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 60 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
ledsager | 60 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Tøndervej 100
6000 Kolding
Indgang ved parkeringsplads ved boldbane
Hvornår
kl. 18.30 - 21.00