Arrangement
La Glace - Kage i generationer - inkl. goodiebag
Vi har fornøjelsen af at invitere dig til en eksklusiv kageoplevelse hos La Glace. Kom og hør foredraget omhandler La Glace’s historie og traditioner og smag på kagerne. Alle får en goodiebag med hjem til en værdi af ca. 285 kr.
Tilmeldingsfrist: 15. september 2026 kl. 23.55
Conditori La Glace , København
Torsdag den 1. oktober 2026
kl. 18.00 - 20.00
400,00 - 670,00 kr.
Dansk
Conditori La Glace er Københavns ældste konditori med en spændende historie og mange traditioner bag sig.
Heldigvis har La Glace ikke kun en interessant fortid, men i den grad også en lys fremtid fordi næste generation Stagetorn Kolos snart skal overtage.
Mød 2 generationer Stagetorn Kolos – Laura og Maria vil deltage på skift – og hør et tilbageblik på tiden der er gået og de kvinder der har båret La Glace gennem generationer af kageglade kunder i tider med verdenskrige, pandemier og andre truende udfordringer.
Foredraget omhandler La Glace’s historie og traditioner, om is og dens fremstilling, om bygningerne, lokalerne, menneskene bag forretningen og naturligvis om kager og kunst og fremtiden.
Undervejs serverer vi kaffe eller chokolade efter eget valg, et stykke lagkage, et stykke wienerbrød og forskellige kager.
Vi mødes udenfor og går samlet ind. Vær opmærksom på at der er høje trin.
Der udleveres en lækker goodiebag til en værdi af ca. 285 kr.
Arrangører
Christina Mortensen og Mejse Sørensen, IDA Food Network.
Ved afbud eller anden kontakt kan vi kontaktes på mailen Christinamortensen@m.ida.dk
Priser
Firmamedlem | 670 kr. |
Medlem af arrangør | 400 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 400 kr. |
Medlem | 500 kr. |
Seniormedlem | 500 kr. |
Studiemedlem | 400 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 670 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Skoubogade 3
1158 København
Hvornår
kl. 18.00 - 20.00