Arrangement
Lær at bruge Vejdirektoratets ulykkesmodeller og beregningsværktøjer
Vejdirektoratet har opdateret ulykkesmodellerne for både landeveje (kryds og strækninger i åbent land) og motorveje. På dette arrangement får du en praktisk introduktion til modellerne og mulighed for selv at arbejde i beregningsværktøjerne gennem øvelser
Tilmeldingsfrist: 17. maj 2026 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Tirsdag den 19. maj 2026
kl. 17.00 - 19.00
0,00 kr. - 200,00 kr.
Dansk
Vejdirektoratet har opdateret ulykkesmodellerne for både landeveje (kryds og strækninger i åbent land) og motorveje. Til modellerne hører tre Excel‑baserede beregningsværktøjer, som gør det muligt at estimere det forventede antal ulykker, personskader og ulykkesomkostninger for konkrete projekter – både eksisterende forhold og nye/anlagte løsninger.
I forbindelse med design af nye veje og kryds eller ombygninger af eksisterende skal der træffes en række designmæssige valg af hensyn til kapacitet og økonomi, men disse har også betydning for det forventede antal af ulykker og personskader. Derfor har Vejdirektoratet fået udviklet nogle lettilgængelige excel-værktøjer, som kan bruges til at regne på de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af designvalg, fx om det trafiksikkerhedsmæssigt er bedst at reducere køresporets eller kantbanens bredde med XX cm, hvis tværprofilet skal være smallere end først forventet.
På dette arrangement får du en praktisk introduktion til modellerne og mulighed for selv at arbejde i beregningsværktøjerne gennem øvelser med prædefinerede cases.
Arrangementet henvender sig til dig, der arbejder hos en vejmyndighed med projekter på jeres vejnet, og dig, der arbejder med planlægning og projektering hos en rådgiver.
Forberedelse
Det er vigtigt, at deltagerne:
- Medbringer egen PC
- Downloader materialet forud for arrangementet (Excel‑værktøjer, vejledninger og cases kan findes her: Værktøjer for professionelle | Vejdirektoratet vælg ”Beregning af trafikulykker – landeveje” og ”Beregning af trafikulykker – motorveje”)
Cases udsendes senest 1 uge inden arrangementet
Oplægsholdere:
Thomas Skallebæk Buch og Camilla Sloth Andersen, Vejdirektoratet
Program:
1. Introduktion til ulykkesmodellerne (ca. 30 min.)
· Opdaterede modeller for kryds og strækninger på landeveje
· Opdaterede modeller for motorveje, rampetyper og flettestrækninger
· Hvad modellerne kan – og ikke kan
· Hvordan sikkerhedsfaktorer anvendes i praksis
2. Hands-on session: Afprøv beregningsværktøjerne (ca. 1 time)
Deltagerne arbejder selvstændigt eller i små grupper med:
· Indtastning af basis oplysninger
· Tilføjelse af supplerende designparametre
· Fortolkning af output
· Sammenligning af alternative løsninger
Der anvendes øvelsesopgaver, som stilles til rådighed inden arrangementet.
3. Opsamling i plenum
4. I løbet af arrangementet vil der være 20 min pause til netværk inkl. sandwich
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 200 kr. |
Firmamedlem | 100 kr. |
Medlem af arrangør | 100 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 100 kr. |
Seniormedlem | 100 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Medbring egen PC og download materialet forud for arrangementet
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00