Arrangement
Landsbyrum og landskabskvalitet under pres II
Den grønne omstilling medfører i disse år omfattende forandringer af vores landskab. Nye energianlæg i landdistrikterne skaber muligheder for udvikling, men rejser også spørgsmål om landskabskvalitet, stedets identitet og lokalsamfundenes fremtid.
Tilmeldingsfrist: 21. oktober 2026 kl. 23.55
KaffeFair, Aalborg
Torsdag den 22. oktober 2026
kl. 16.00 - 19.00
25,00 - 75,00 kr.
Dansk
Hvordan kan disse forandringer planlægges og designes, så de bidrager positivt til både landskab og lokalsamfund? Hvilke udfordringer og potentialer opstår når landskaberne ændres? Og hvilke erfaringer kan vi allerede nu drage af de projekter, der er under udvikling rundt omkring i Danmark?
Til dette arrangement sætter vi fokus på energiprojekter i det åbne land og deres betydning for landskaber og lokalsamfund. Gennem tre forskellige perspektiver belyses både forskningsmæssige erfaringer, konkrete projekter og de bredere samfundsmæssige konsekvenser af omstillingen.
Vi indleder med et oplæg om forskningsprojektet "Landsbyrum og landskabskvalitet under pres" ved Tina Vestermann Olsen (AAU), Mette Bjelke (NIRAS) og Søren Risdal Borg (NIRAS), som deler erfaringer og indsigter fra projektets undersøgelser af landsbyer og landskaber under forandring.
Herefter fortæller Karen Marie Fisker Langkjær (Lytt Architecture) og Repræsentant fra BioCirc om projekterne "Viborg Go Green" og "Vesthimmerland Go Green", med udgangspunkt i energiprojekter som en designopgave.
Afslutningsvis præsenterer Kasper Albrektsen (Arkitektskolen Aarhus) erfaringer fra "Energipark Spørring", der har været genstand for forskning i samspillet mellem energiproduktion, landskab og lokalsamfund.
Arrangementet afsluttes med en fælles paneldebat, hvor oplægsholdere og deltagere sammen diskuterer fremtidens landskaber, lokale perspektiver på omstillingen og planlægningens rolle i de store arealomlægninger.
Program
- 16.00 - 16.15 Velkomst
- 16.15 – 16.45 Oplæg om forskningsprojektet Landsbyrum og landskabskvalitet under pres af Tina Vestermann Olsen (Urban Design, AAU), Mette Bjelke (NIRAS) og Søren Risdal Borg (NIRAS)
- 16.45 – 17.15 Oplæg om projektet Viborg GO Green og Vesthimmerland Go Green af Karen Marie Fisker Langkjer (Lytt Architecture) og nn (BioCirc)
- kort pause med te, kaffe og snacks
- 17.30 - 18.00 Oplæg om Energipark Spørring af Kasper Albrektsen (Aarhus Arkitektskole)
- 18.00 – ca. 18.30 Paneldiskussion og spørgsmål
- Afrunding
Der serveres kaffe, te og snacks under arrangementet. Ændringer i programmet kan forekomme.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 75 kr. |
Firmamedlem | 25 kr. |
Medlem af arrangør | 25 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 25 kr. |
Medlem | 25 kr. |
Seniormedlem | 25 kr. |
Studiemedlem | 25 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Strandvejen 19, stuen
9000 Aalborg
Lokale: 'Eventen'
Hvornår
kl. 16.00 - 19.00