Online Arrangement
Ledelse af neurodivergente
Vil du også have du bedste ud af forskellige mennesker? Bliv en bedre leder og skab højere trivsel for alle på din arbejdsplads, når du lærer at lede medarbejdere med neurodivergens.
Tilmeldingsfrist: 23. september 2024 kl. 23.59
Webinar
Tirsdag den 24. september 2024
kl. 17.00 - 19.00
0,00 kr. - 100,00 kr.
Dansk
Er du usikker på, hvordan du skal agere som leder for medarbejdere med autisme, ADHD og andre neurodivergente diagnoser? Så kan du nyde stor gavn af at blive klogere på, hvordan du leder medarbejdere med neurodivergens.
Jo bedre du bliver til at lede neurodivergente, desto bedre en leder bliver du generelt. Når du kan lede forskellige typer medarbejdere, kan du få mere diversitet i din medarbejdergruppe, hvilket både sikrer inklusion, trivsel og psykologisk tryghed, som fører til øget kreativitet og innovation, samt stigende performance.
At være en god leder for neurodivergente betyder ikke, at du skal være ekspert i diagnoser. Det betyder derimod, at du skal være nysgerrig og interesseret i at forstå din medarbejder og vedkommendes behov. Når du lykkes med at lede neurodivergente ved at facilitere et arbejdsmiljø, der støtter dem, så vil det gavne både dig, medarbejdere (med og uden neurodivergens) og virksomheden.
Neurodivergente rummer ofte nogle særlige evner, netop fordi deres hjerner fungerer lidt anderledes end hos neurotypiske. Medarbejdere med neurodivergens kan blandt andet være meget fokuserede, idérige og dybt specialiserede indenfor et specifikt område. Disse kvaliteter udfolder sig bedst muligt, når du forstår deres behov og tilbyder dem de rigtige rammer. Primært drejer det sig om at du bliver klarere i din kommunikation, bedre til at planlægge og skabe struktur for de neurodivergente.
Når du bliver bedre til at identificere dine medarbejderes behov, vil du blive en mere rummelig og inkluderende leder, der kan få det bedste ud af forskellige mennesker.
På webinaret får du specifikt indblik i:
- De forskellige diagnoser – hvad er de vigtigste kendetegn? Hvad er de særlige potentialer ved at være neurodivergent? Hvad skal du som leder være særligt opmærksom på, når du leder medarbejdere med forskellige hjerner?
- Leder med ADHD – hvordan påvirker det ledelsesgerningen? Du hører fra en topleder og forhenværende minister, Manu Sareen, der selv har ADHD, som reflekterer over fordelene og vanskelighederne ved at have en ledende rolle under betydeligt arbejdspres. Hvad skal Manu være opmærksom på, når han leder medarbejdere eller andre ledere? Hvordan passer han på sig selv?
- Praktiske cases fra ledere, der har formået at integrere ansatte med neurodivergens i virksomhedens struktur. Hør hvordan de har tilpasset arbejdsopgaver, arbejdsmiljø og opgaver til at opnå højere motivation og trivsel.
- Medarbejdere med neurodivergens. Du hører fra medarbejderne selv, hvordan de foretrækker at du leder dem, så de bliver den bedste udgave af sig selv på arbejdspladsen.
- Paneldebat mellem ledere og medarbejdere – 7 gode bud på den bedste ledelse af neurodivergente medarbejdere.
Program:
- 17.00-17.05: Velkommen - v/Leika Jørgensen, moderator, IDA Lederforum
- 17.05-17.30: Hvad er det særegne ved at være neurodivergent?/ Hvad betyder de forskellige diagnoser? v/Charlotte Holmer Kaufmanas, Forretningschef, Uddannelse, Hans Knudsens Instituttet
- 17.30-17.55 : Bedre leder med ADHD? Hvad er styrker og udfordringer? v/Manu Sareen, tidligere formand for ADHD foreningen, tidligere minister, nu forfatter, coach og rådgiver
- 17.55-18.00: Pause
- 18.00-18.15: Sådan bliver jeg den bedste medarbejder med neurodivergens/sådan vil jeg gerne ledes - v/Channie Skjødt-Andersen, Produktionsingeniør, Medlem af IDAs netværksgruppe for neurodivergente og Stefan Mærsk-Møller, Project Change Manager, Medlem af IDAs netværksgruppe for neurodivergente
- 18.15-18.40: Sådan bliver jeg den bedste medarbejder med neurodivergens – og – Bliv en bedre leder ved at inkludere neurodivergente - v/Anders Resen, Team Leader Electronics, NKT Photonics og Magnus Madsen, Senior Production Engineer, NKT Photonics
- 18.40 – 19.00: Paneldebat - v/Anders Resen, Team Leader Electronics, NKT Photonics, Magnus Madsen, Senior Production Engineer, NKT Photonics, Channie Skjødt-Andersen, Produktionsingeniør, Medlem af IDAs netværksgruppe for neurodivergente og Stefan Mærsk-Møller, Project Change Manager, Medlem af IDAs netværksgruppe for neurodivergente
- 19.00: Tak for idag!
- Charlotte Holmer Kaufmanas: Chef for uddannelse i Hans Knudsen Instituttet, ekspert med 30 års erfaring i arbejdet med neurodivergens (ADHD og autisme), har tidligere arbejdet med området i Socialstyrelsen og bidraget til en lang række ekspertgrupper bl.a. regi af Europarådet (GECES)
- Manu Sareen: Tidligere formand for ADHD foreningen, tidligere minister, nu forfatter, coach og rådgiver
- Anders Resen: Team Leader Electronics, NKT Photonics
- Magnus Madsen: Senoir Production Engineer, NKT Photonics
- Stefan Mærsk-Møller, Project Change Manager, Medlem af IDAs netværksgruppe for neurodivergente
- Channie Skjødt Andersen, Produktionsingeniør, Medlem af IDAs netværksgruppe for neurodivergente
Moderator:
Leika Diana Jørgensen, Bestyrelsesmedlem af IDA Lederforum
---------------------------------------------------
Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer
Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy
Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.
Arrangør: IDA, Ingeniørforeningen.
Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister
Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke her, https://mit.ida.dk/mine-samtykker-praeferencer-og-vilkaar.
Når du er tilmeldt som deltager på dette arrangement, vil du også automatisk modtage info om næste arrangement indenfor samme fagområde.
------------------------------------
Meld dig ind i IDA Lederforum - Spar entrebilletten ved at tilmelde dig netværket inden du tilmelder dig arrangementet
Medlemskab af IDA Lederforum er gratis for IDA medlemmer, er du ikke medlem af netværket, så meld dig ind her inden du tilmelder dig.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 100 kr. |
Medlem | 100 kr. |
Seniormedlem | 100 kr. |
Studiemedlem | 100 kr. |
Deltager, ikke medlem af IDA | 100 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 100 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Deltag via pc, tablet, smartphone
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal tilmeldte
Arrangør
Medarrangør
IDA Lederforum Midtjylland
IDA Lederforum Nordjylland
IDA Lederforum Syddanmark