Arrangement

Lokalplanlægning – teori og praksis

Det er kursets primære formål at give dig et detaljeret kendskab til lokalplanlægningens grundlæggende jura og reguleringsmuligheder.

Tilmeldingsfrist: 30. november 2023 kl. 12.00

Milling Hotel Vejle, Vejle

4. december 2023 - 5. december 2023

9.125,00 kr. - 9.750,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Du får også en værktøjskasse med fokus på de problematiske emner, som planlæggeren typisk støder på – både i planloven og i anden lovgivning.

Lokalplaner er et centralt redskab for byudvikling og sikring af ejendomsrettigheder, og kurset klæder deltagerne på til at udarbejde hensigtsmæssige, men også holdbare lokalplaner. Kommunerne taber en del sager om lokalplaner ved Planklagenævnet eller domstolene, og der viser sig ofte problemer med at fortolke lokalplanerne i virkeliggørelsesfasen.

Samtidig kan lokalplaner i visse tilfælde medføre erstatningssager, selv om planlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering.

Der vil bl.a. blive givet et overblik om følgende emner:

  1. Lokalplaners indhold
    lokalplanens rækkevidde og mindstekravene
    krav til formulering af bestemmelserne
    krav om entydighed og præcision
    forholdsnormer og kompetencenormer
    bestemmelser for vanskelige emner
    krav til kortbilagene
    typiske fejl og mangler
  2. Lokalplanpligt og -ret
    lokalplankompetence, hjemmel og habilitetsregler
    planlægningsmæssig begrundelse og lovligt formål
    lokalplanpligt - hvornår, hvornår ikke?
    hvad betyder kravet om nærmere regler i lokalplaner?
  3. Retsvirkninger
    hvilke retsvirkninger skal med i lokalplanen?
    eksisterende lovlig anvendelse og kontinuitetsbrud
    servitutbortfald
  4. Forbud efter § 14
    hvad kan forhindres?
    hvornår, hvordan og under hvilke forudsætninger kan forbuddet nedlægges?
    hvilke virkninger har forbuddet?
  5. Dispensation
    dispensation eller ny lokalplan
    grænser for dispensation
  6. Lokalplaner og anden lovgivning
    lokalplaner og miljøbeskyttelse
    lokalplaner og byggeloven og bygningsreglementet
    lokalplaner og private og offentlige veje
    lokalplaner og naturbeskyttelse
    lokalplaner og museumsloven
  7. Ekspropriation og overtagelse
    rækkevidde af ekspropriationsmuligheden
    ekspropriation af rådighedsservitutter
    overtagelsespligten
    lokalplaner med ekspropriationslignende indgreb
  8. Erstatningsansvar
    grænserne for den erstatningsfrie regulering
    ejendomsretten og det naboretlige grundlag
    erstatning ved ophævelse af tilstandsservitutter
    konsekvenser af fejl og ugyldige afgørelser

Kursusform

Kursets emner gennemgås ved vekslen mellem oplæg fra kursuslærerne og gruppeopgaver.

Emnerne belyses med en række eksempler fra praksis. Der fremlægges en række eksempler på, hvordan problematiske emner kan reguleres hensigtsmæssigt. Der vil blive lejlighed til at drøfte og tage stilling til mange konkrete sager både i grupper og på plenum. 

Afgørelser, oplæg, eksempler og baggrundsmateriale udleveres i en omfattende digital kursusmappe ved kursets start.

Kursuslærer

  • Esben Obeling, Aarhus Kommune.
  • Susanne Spangsberg, Naturstyrelsen.
  • Henrik Søe Lysgaard, Cowi.
  • Peter Mortensen, København Universitet.
  • Henrik Stjernholm

Kursusleder

  • Michael Hammer, Hjørring Kommune

Kursusdeltagelse

Kurset henvender sig til planlæggere, byggesagsbehandlere mv. i kommuner, landinspektørfirmaer og andre, der ønsker en detaljeret indføring i lokalplanlægningen eller som beskæftiger sig med udarbejdelse eller administration af lokalplaner. 

Kursusafgift

Kurset er et 2 dages internatkursus. Der overnattes i enkeltværelser på Vejle Center Hotel, Vejle. 

Inkluderet i kursusafgiften er kursusdeltagelse, overnatning i enkeltværelse, kursusmateriale og forplejning. 


Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

9.750 kr.

Ledigt IDA-medlem

9.125 kr.

Medlem

9.125 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Milling Hotel Vejle
Willy Sørensens Plads 3
7100 Vejle

Hvornår

Mandag den 4. december 2023 kl. 09.00 -
tirsdag den 5. december 2023 kl. 16.00

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 30. november 2023 kl. 12.00

Afmeldingsfrist

Fredag den 3. november 2023 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

33

Arrangør

Landinspektørforeningen

Arrangementsnr.

349601
Login og se tilknyttede filer