Arrangement

Middag i mørke

Tør du møde os i mørket? Hvad sker der, når man fjerner den visuelle dimension, når man spiser? Hvordan smager tomaten, når vi ikke kan se den, og kan den kræsne lige pludselig spise alt i mørket?

Tilmeldingsfrist: 20. juli 2025 kl. 23.55

Hotel Fuglsangcentret, Fredericia

Torsdag den 4. september 2025

kl. 17.30 - 22.00

400,00 kr. - 875,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Er du frisk på en oplevelse for høre-, lugte, sanse- og følesansen? Hos Fuglsangcentret i Fredericia, som er ejet af Dansk Blindesamfund, kan vi få en unik oplevelse i mørke.

Deres køkken er kendt for store gastronomiske opleveler, og dem skal du bestemt ikke snydes for, bare fordi du ikke kan se maden. Der venter dig en kulinarisk oplevelse, hvor du kan dufte og smage dig igennem en lækker tre-retters menu med dertilhørende vine, som er designet med særligt fokus på sanserne.

Det er grænseoverskridende, men du er ikke overladt til dig selv. Deres dygtige tjenere står for serveringen, og de færdes hjemmevant i mørket, da de selv er blinde eller svagtseende.


Middag i mørke er en oplevelse, som er sjov, grænseoverskridende og lærerig. En oplevelse, som vil huskes længe efter. En oplevelse, som efterlader et stort indtryk og giver stof til eftertanke.

Program:

  • Vi mødes i Cafe Sommerfuglen, hvor der serveres en velkomstdrink og aftenens program og ramme præsenteres. Her skal telefoner og smartwatch afleveres, da lys fra disse enheder vil ødelægge oplevelsen i mørket. Fuglsangcentret skal nok passe godt på dine ting imens vi spiser.
  • Herefter får alle bind for øjnene og bliver ført ind i et helt mørkt lokale. Her tilbringer vi den næste timer i totalt mørke. Tjenerne guider os igennem en lækker tre-retters menu, men vi skal naturligvis selv klare at skære ud, hælde op, spise og navigere rundt i måltidet. Hvad gør du fx hvis du taber din kniv på gulvet?
  • Undervejs deler tjenerne deres erfaringer og fortæller om livet som blind eller svagtseende.
  • Der bliver god tid til at netværke og snakke med de andre IDA-deltagere ved bordet - der er jo ikke noget visuelt, der kan forstyrre samtalen.
  • Aftenen slutter tilbage i Cafe Sommerfuglen, hvor kokken præsentere menuen, og vi får lov at se, hvad vi har spist. Det bliver helt sikkert en overraskelse.


Læs evt. mere på https://fuglsangcentret.dk/middag_i_moerket 

Se evt. billeder fra samme arrangement i 2024 på IDA Trekantafdelingens Facebookside (se billeder i kommentarsporet).

Kontakt Mikkel fra IDA Trekantafdelingen ved spørgsmål mm. Følg gerne IDA Trekantafdelingen på Facebook, BlueSky eller LinkedIn hvor vi bl.a. reklamerer for kommende arrangementer, viser billeder af afholdte arrangementer, og opfordrer til debat om kommende arrangementer mm.

Foto gengivet med tilladelse fra Fuglsangcentret.

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

875 kr.

Ledigt IDA-medlem

400 kr.

Medlem

400 kr.

Seniormedlem

400 kr.

Studiemedlem

400 kr.

Tilvalg

Ledsager (ekstraordinær)

400 kr.

Ledsager

750 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Hotel Fuglsangcentret
Søndermarksvej 150
7000 Fredericia
Vi mødes i Cafe Sommerfuglen

Hvornår

Torsdag den 4. september 2025
kl. 17.30 - 22.00

Tilmeldingsfrist

Søndag den 20. juli 2025 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Søndag den 20. juli 2025 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

32

Arrangør

Trekantafdeling, IDA Syd

Arrangementsnr.

359801
Login og se tilknyttede filer