Arrangement
Holmens Kirke, København K
Fredag den 31. januar 2025
kl. 20.00 - 22.00
50,00 kr. - 100,00 kr.
Dansk
Mogens Dahl koncertsal skriver selv:
Det er blevet en smuk tradition at Mogens Dahl Kammerkor åbner Copenhagen Light Festival, i år med en koncert, der med titlen ”Lysets Koral” er viet netop lyset.
”Lysets koral” dukker op i samlingen Sonnets of Dark Love af Federico García Lorca, som er blandt de tekster der danner udgangspunktet for Sven-David Sandströms store værk for trombone, solostemme og kor, Sonnets of Darkness and Love, hvorfra der opføres et uddrag ved denne koncert. Med den svenske jazzmusiker Nils Landgren på trombone møder jazzelementer den klassiske, nordiske vokalkunst på en ny og særdeles virkningsfuld måde.
Den alsidige svenske komponist og pianist Nils Lindberg skrev en stor mængde musik i mange genrer gennem et langt liv, heriblandt værket O Mistress Mine som er en række sange til tekster af Elizabethanske digtere. Satserne – hvoraf en håndfuld er på programmet - er en charmerende blanding af svensk folketone og med jazzelementer, skrevet for kor, solist, klaver og blæser. Begge disse værker er skrevet til og uropført af Mogens Dahl Kammerkor.
Disse to nyere svenske værker bliver sammenstillet med J.S. Bachs store motet ”Jesu, Meine Freude”, hvor lyset også er allestedsnærværende, her i form af den åndelige oplysning. De 11 satser i værket har to tekstspor – samtidige salmetekster overfor bibeltekster af Paulus – dette giver to perspektiver på det samme indhold og supplerer hinanden i balancen mellem Helligåndens livgivende kraft og den personlige erfaring af tab og smerte, eller mellem lys og mørke.
Sven-David Sandström (1942 – 2019):
Sonnets Suite (fra værket ”Sonnets of Darkness and Love”) – for trombone, solostemme og kor
Nils Lindberg (1933 - 2022):
O Mistress Mine - for kor, solist, klaver og blæseinstrument
J.S. Bach (1685 - 1750):
Jesu, Meine Freude BWV 227
Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
Trombone og vokalsolist: Nils Landgren
Pianist: Olivier Antunes
Orgel: Jakob Lorentzen
Dirigent: Mogens Dahl
Læs mere på Mogensdahl.dk
Bemærk unummererede pladser, dørene åbnes kl. 19.15
Arrangør: Kulturforum v. Peter Thede, tlf. 2440 6764 (kun for IDA-medlemmer)
Foto med tilladelse fra Mogens Dahl Koncertsal
Priser
Ledigt IDA-medlem | 100 kr. |
Medlem | 100 kr. |
Seniormedlem | 100 kr. |
Studiemedlem | 50 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 100 kr. |
Ekstra ledsager | 225 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Holmens Kanal 21
1060 København K
Hvornår
kl. 20.00 - 22.00