Arrangement
Moulin Rouge Musical - I Operaen og middag v. Almanak
Oplev Moulin Rouge i vores flotte Opera Middag med vine i Operaens restaurant Almanak. Gå ikke glip af denne aften med kulturforum. Gode A+ billetter: Parket, række 12, 13 eller 15.
Tilmeldingsfrist: 27. februar 2025 kl. 23.55
Operaen på Holmen, København K
Onsdag den 6. august 2025
kl. 17.00 - 22.00
1.325,00 kr. - 1.525,00 kr.
Dansk
Kopi af arrangement d. 14.8.2025 - som blev hurtigt udsolgt.
NU kommer Moulin Rouge i Operaen!
Nåede du ikke med i efteråret 2023 på Falkonerteatret, da Moulin Rouge havde Danmarkspremiere, så er chancen der i 2025, hvor det bliver endnu vildere – nu i Operaen!
”Et musikalsk, visuelt og scenografisk festfyrværkeri uden mislyde. Der bliver ikke sat en fod forkert eller sunget en uren tone.”
Sådan skrev Politiken i sin sekshjertede anmeldelse af MOULIN ROUGE! THE MUSICAL, da den spillede i 2023.
Politiken var dog blot en af utallige topanmeldelser, som gjorde opsætningen til en af de bedst anmeldte musicals i Danmark i mange år med ord som “mesterværk”, “bedste musical i flere år”, “imponerer fra første sekund” og “triumf af international karakter”.
Beskrivelse:
Velkommen til en verden af kærlighed, glamour og mystik, hvor alle dine drømme kan opfyldes.
Lad dig forføre af glamour, kærlighed og mystik, når Moulin Rouge The Musical gentager succesen fra 2023 og fremføres i Operaen.
Træd ind i en burlesque verden, hvor erotikken damper, mystikken gløder og champagnen springer. En flamboyant og frivol verden, hvor det gode kæmper mod det onde, og komedie veksler med tragedie.
Baz Luhrmanns spektakulære film bringes til live i Operaen, som forvandles til den legendariske natklub i Paris. Tiden er La Belle Époque.
Handling:
Moulin Rouge er en løssluppen og tragisk kærlighedshistorie.
Vi er i Paris år 1899. Den unge, håbefulde digter, Christian, ankommer til byernes by, hvor han løber ind i den flamboyante kunstner Toulouse-Lautrec. Han skriver på et teaterstykke med titlen ”Spectacular Spectacular”, som er tiltænkt natklubben Moulin Rouge®. Og hovedrollen skal spilles af natklubbens ukronede dronning, Satine. Det skal udfolde hendes store talent og samtidig være en hyldest til de fire værdier, der definerer Moulin Rouge®: Sandhed, skønhed, frihed og kærlighed.
Christian forelsker sig hovedkulds i Satine, og modstræbende må hun erkende, at hun også har stærke følelser for både teaterstykket og den (endnu) uskyldige forfatter. De får natklubbens ejer, Harold Zidler, med på idéen og for at sikre den nødvendige økonomi, allierer han sig med den stenrige og skruppelløse hertug af Monroth. Hertugen vil gerne punge ud, men kun under én betingelse: Satine skal være hans.
Nu begynder en tragikomisk trekantsintrige, hvor Satine og Christian kæmper mod alle odds for at udleve deres kærlighed. Men noget, som end ikke kærligheden kan overvinde, har indtaget Satine…
Medvirkende:
- Christian – Silas Holst
- Satine – Sara Viktoria Bjerregaard
- Harold Zidler – Rasmus Bjerg
- The Duke of Monroth – Pelle Emil Hebsgaard
- Toulouse-Lautrec – Laus Høybye
- Santiago – Stanley Bakar
- og mange flere..
Det nordiske kreative hold:
- Instruktør: Anders Albien
- Scenografi: Takis
- Koreografi: Anja Gaardbo, Jenny Widegren, Xain Odenstål, Kirsty McDonald
- Kostumer: Astrid Lynge Ottosen
Det danske kreative hold:
- Instruktør DK – Niclas Bendixen
- Koreograf – Anja Gaardbo
- Scenograf – Takis
- Kostumedesigner – Astrid Lynge Ottesen
- Kapelmester – Joakim Pedersen
- Lysdesigner – Ulrik Gad
- Lyddesigner – Tim Høyer
- Modist - Helene Holst Ecwald
- Producent – Rikke Lange/One and Only Musicals
- Executive Producer – Jesper Winge Leisner
- Produktionsselskab – One And Only Musicals
Glæd dig til et sansebombardement for øjne, hjerte og ører med over 70 af musikhistoriens største hits og et stjernecast bestående af Rasmus Bjerg, Silas Holst, Sara Viktoria Bjerregaard, Laus Høybye og mange flere.
Det er lykkedes at reservere nogle af de bedste A+ billetter, Parket, række 12, 13 eller række 15.
Forestillingen starter kl. 19.30
-------------------------------------------------------------------------------------
Vi indleder aftenen kl. 17.00 med at spise en dejlig middag i Operaens restaurant Almanak.
Her bør vi få en unik restaurantoplevelse – Almanak findes på Operaens øverste balkon med en af Københavns mest spektakulære udsigter.
Jeg har lavet følgende aftale med restauranten:
Middagspakke med tre retter:
- Velkomstbobler
- Tre-retters forestillingsmenu
- To glas vin til maden
- Vand m/u brus ad libitum
Lidt mere om Almanak:
Almanak i Operaen tager sit navn fra det gamle danske ord for årskalender. Det skyldes helt enkelt, at Almanak i Operaen følger sæsonerne, så retterne året rundt giver et øjebliksbillede af smagen af Danmark.
Almanak ønsker, at alle kan nyde bæredygtig gastronomi i Operaens spektakulære rammer.
Almanak i Operaen siger selv, de er vores danske hyldest til de rene, gode råvarer og stor smag er i centrum. De elsker de gode, danske råvarer i sæson og bruger dem som kulinarisk kompas, når de sammensætter menuer. Indimellem låner de dog gerne gode ting fra vores nabolande. For eksempel når de kan få norske håndfangede kammuslinger af topkvalitet, eller når de kan sætte lidt efterårsstemning på menuen med italienske trøfler. Læs evt. mere på Operaen.dk
Forventet varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Anbefalet aldersgrænse: 7 år
Inkluderet i prisen er billet, tre-retters middagspakke med vin og vand som beskrevet ovenfor.
Eventuelle drikkevarer i pausen er for egen regning.
Sluttidspunkt er anslået.
Billetter forventes fremsendt senest uge 28. Hvis ikke du har modtaget billetter i henhold til beskrivelsen, så kontakt venligst IDA i god tid for afklaring.
Kulturforums arrangør er Birgit Røbel men på denne aften er Henrik Nielsen arrangør.
Bindende tilmelding.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.525 kr. |
Medlem | 1.525 kr. |
Seniormedlem | 1.525 kr. |
Studiemedlem | 1.325 kr. |
Tilvalg
1. Ledsager | 1.525 kr. |
2.-4. ledsager | 1.625 kr. |
Studerende 1. ledsager | 1.325 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Ekvipagemestervej 10
1438 København K
Restaurant Almanak i Operaen
Hvornår
kl. 17.00 - 22.00