Arrangement
Moulin Rouge - THE MUSICAL - SCANDIC FALKONER SALEN - Kort Tilmeldingsfrist
Lad dig forføre af glamour, kærlighed og mystik, når Moulin Rouge! The Musical har Danmarkspremiere i efteråret 2023 med et stjernespækket cast: Rasmus Bjerg, Silas Holst, Sara Viktoria Bjerregaard, Laus Høybye og mange flere... Det er A+ billetter
Tilmeldingsfrist: 21. november 2022 kl. 23.55
Falkonersalen, Frederiksberg
Lørdag den 16. september 2023
kl. 14.30 - 17.30
750,00 kr.
Dansk
VELKOMMEN TIL MOULIN ROUGE! THE MUSICAL
Træd ind i en burlesque verden, hvor erotikken damper, mystikken hersker og champagnen springer. En flamboyant og frivol verden, hvor Det Gode kæmper mod Det Onde, og komedie veksler med tragedie. Baz Luhrmanns spektakulære film bringes til live i Falkoner Salen, som er totalt forvandlet til den legendariske natklub i Paris. Tiden er La Belle Époque. Stemningen er magisk!
EN LØSSLUPPEN OG TRAGISK KÆRLIGHEDSHISTORIE
Vi er i Paris år 1899. Den unge, håbefulde digter Christian ankommer til byernes by, hvor han løber ind i den flamboyante kunstner Toulouse-Lautrec. Han skriver på et teaterstykke med titlen ”Spectacular Spectacular”, som Christian løfter til nye højder og giver en rørende slutning. Stykket er tænkt til natklubben Moulin Rouge®. Og hovedrollen skal spilles af natklubbens ukronede dronning, Satine. Det skal udfolde hendes store talent og samtidig være en hyldest til de fire værdier, der definerer Moulin Rouge®: Sandhed, skønhed, frihed og kærlighed. Christian forelsker sig hovedkulds i Satine, og modstræbende må hun erkende, at hun også har stærke følelser for både teaterstykket og den (endnu) uskyldige forfatter. De får natklubbens ejer, Harold Zidler, med på ideen og for at sikre den nødvendige økonomi, allierer han sig med den stenrige og skruppelløse hertug af Monroth. Hertugen vil gerne punge ud, men kun under én betingelse: Satine skal være hans. Nu begynder en tragikomisk trekantsintrige, hvor Satine og Christian kæmper mod alle odds for at udleve deres kærlighed. Men noget, som end ikke kærligheden kan overvinde, har indtaget Satine…
FRA MONTMARTRE TIL FREDERIKSBERG
Den 6. oktober 1889 åbnede Moulin Rouge® for en magisk verden af løssluppen livsglæde. Publikum strømmede til for at glemme hverdagen og kaste sig ud på det enorme dansegulv omgivet af spejlgallerier. En sydende heksekedel af letlevende kvinder, hårdføre arbejdsmænd, kunstneriske sjæle og elegante aristokrater.
MEDVIRKENDE
Christian – Silas Holst, Satine – Sara Viktoria Bjerregaard, Harold Zidler – Rasmus Bjerg, The Duke of Monroth – Simon Duus, Toulouse-Lautrec – Laus Højby, Santiago – Stanley Bakar, Nini/Ensemble – Vibeke Zederkof, La Chocolat/Ensemble – Lea Thiim Harder, Arabia/Ensemble – Annelie Karui Saemala Overbeck, Baby Doll/Ensemble – Andy Roda
Tone Reumert, Joakim Tranberg, Luc Boris Andre, Mads Gronemann, Nicklas Miling, Nicco Olaybal Graulund og mange flere...
Glæd jer til en sydende heksekedel af letlevende kvinder, hårdføre arbejdsmænd, kunstneriske sjæle, elegante aristokrater, fantastisk musik, dans og stemning i Falkoner Salen i efteråret 2023.
IDA Ansvarlig: Marie Louise Esbech Tlf 28 43 24 26
Forestillingen starter kl 15 og vi mødes før kl 14:30.
Det er A+ billetter
Jeg skriver en email ud et par dage før angående hvordan vi mødes med hensyn til billetter.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 750 kr. |
Medlem | 750 kr. |
Seniormedlem | 750 kr. |
Studiemedlem | 750 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 850 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Falkoner Allé 9
2000 Frederiksberg
Jeg skriver en email ud angående billetter lidt tid inden
Hvornår
kl. 14.30 - 17.30