Arrangement
Museumstur og Smørrebrød
IDA Randers inviterer her til rundvisning, og smørrebrød i Regan Vest Bunkeren i Rold Skov. Med i prisen er rundvisning, smørrebrød og en genstand.
Tilmeldingsfrist: 1. maj 2023 kl. 23.55
Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Skørping
Torsdag den 1. juni 2023
kl. 16.00 - 20.30
375,00 kr.
Dansk
Koldkrigsmuseet REGAN Vest
13. februar 2023 åbner Nordjyske Museer en ny dansk attraktion, Koldkrigsmuseet REGAN Vest i Rold Skov.
Hovedattraktionen er den atomsikre bunker REGAN Vest, der blev opført i al hemmelighed i 1960’erne. Bunkeren er ikke et militært anlæg, men blev bygget med det formål at huse regeringen, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig. Herfra skulle landet ledes gennem en krisesituation. Faldt REGAN Vest, så faldt Danmark – og dermed det danske demokrati. Bunkeren står uberørt – fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt, og den kan besøges på guidede ture, som man skal købe billet til før besøget.
Indgangen til selv bunkeren ligger godt skjult mellem træerne i skoven, men foran den – ud mod vejen – ligger en gul murstensvilla. Her boede maskinmesteren med sin familie. Han havde det daglige tilsyn med bunkeren. Maskinmesterens villa kan også besøges. Den er indrettet, som den ville se ud i 1980, da der boede en familie med far, mor og to børn. Publikum kan selv gå på opdagelse i deres hjem og på skærme høre de enkelte familiemedlemmer fortælle om deres hverdag under den kolde krig.
Foruden bunker og maskinmesterbolig består Koldkrigsmuseet REGAN Vest af en velkomst- og udstillingsbygning med café og udstillinger, der fortæller om den kolde krig, det danske beredskab i krisesituationer, om bunkerens konstruktion og samtid.
Koldkrigsbunkeren REGAN Vest ligger godt skjult 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov. Som en del af besøgsoplevelsen kan publikum også vandre ad nye stier oven over bunkeranlægget og på den måde få en fornemmelse af anlæggets størrelse og funktion.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 375 kr. |
Medlem | 375 kr. |
Seniormedlem | 375 kr. |
Studiemedlem | 375 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 415 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Røde Møllevej 26
9520 Skørping
Deltagerne får mail en uge før kurset afholdes med supplerende oplysninger
Hvornår
kl. 16.00 - 20.30
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal tilmeldte
Arrangør
Medarrangør
Aarhus Afdeling, IDA Østjylland
Horsens Afdeling, IDA Østjylland
Djursland Afdeling, IDA Østjylland
Randers Afdeling, IDA Østjylland