Arrangement
Musicalen Dear Evan Hansen i Skuespilhuset & spisning på Aamanns Replik
Grammy, Tony og Olivier Awards-vindende musical om Evan Hansen, en high-school-elev hvis største ønske er at passe ind i fællesskabet, men hvis sociale liv og accept balancerer på en løgn – og hvem er han så?
Tilmeldingsfrist: 21. november 2025 kl. 11.55
Skuespilhuset, København K
Torsdag den 22. januar 2026
kl. 18.00 - 22.30
1.215,00 kr.
Dansk
Forestillingen
Evan er ensom og lider af social angst. Da en klassekammerat med begår selvmord, misforstås et brev, Evan har skrevet til sig selv, som et afskedsbrev fra klassekammeraten til Evan, og man tror fejlagtigt, at de var bedste venner. Da Evan ikke formår at opklare fejltagelsen, vikler han sig efterhånden mere og mere ind i løgnen, mens hans popularitet samtidig vokser, og han langsomt føler sig hjemme i klassekammeratens efterladte familie, der finder trøst i ham. Evan er fanget i en omsiggribende løgn, og hvis den brister, står han over for et opgør med sig selv og alle omkring sig.
Dear Evan Hansen er blevet kaldt et kærlighedsbrev til enhver, som føler sig ensom, og er en vedkommende og hjertegribende historie om længslen efter at blive set og høre til. Musicalen har spillet med stor succes på blandt andet Broadway i New York og West End i London og blev i 2021 filmatiseret. Musikken er skrevet af Grammy, Tony, Olivier og Oscar-vinderne Benj Pasek og Justin Paul, som også stod bag La La Land og The Greatest Showman.
Oplev skuespiller fra Aarhus Teater, Thorbjørn Hedegaard, i hovedrollen som Evan Hansen med et stærkt hold af unge talenter og et erfarent musicalhold med på scenen, iscenesat af den prisvindende instruktør Sara Cronberg. Muscialen både synges og spilles på dansk.
Billetterne
IDA kulturforum har været tidlig ude og fået rigtig gode billetter til denne forestilling.
Vi har 26 billetter med pladser på gulvet midtfor.
Forestillingen starter kl. 20. Billetter fremsendes i god tid før forestillingen.
Middagen
Vi mødes forinden kl. 18:00 i skuespillerhusets restaurant Aamands Replik til en tre-retters teatermenu inklusiv appetizer, brød og smør samt mineralvand med og uden kulsyre. I prisen er der inkluderet en tre-glas vinmenu/vand/øl.
Forbehold for sted og pris, da Aamands Replik skal genforhandle deres kontrakt med Skuespilhuset i marts/april 2025.
Ida Kulturforum v/ Henrik Nielsen Mobil 40504154 (kun for IDA-medlemmer).
Husk det er først i 2026.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.215 kr. |
Medlem | 1.215 kr. |
Seniormedlem | 1.215 kr. |
Studiemedlem | 1.215 kr. |
Tilvalg
1. ledsager | 1.215 kr. |
2-3. ledsager | 1.315 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sankt Annæ Plads 36
1250 København K
Vi mødes i restaurant Aamanns Replik i Skuespilhuset
Hvornår
kl. 18.00 - 22.30