Arrangement
Musicalen Margrethe, 50 års jubilæum - Kgl.Teater Gl. Scene - med luksus middag Fuego
H.M. Dronning Margrethe II fejres med en ny storslået dansk musical, hvor vi med ny musik og spektakulær scenekunst er med på Dronningens livsrejse og i nedslag følger regentens 50 år på den danske trone. Billetter er fremsendt pr. mail d. 7.6.2023.
Tilmeldingsfrist: 30. juni 2023 kl. 23.55
Fuego, København K
Lørdag den 12. august 2023
kl. 17.00 - 22.00
1.095,00 kr. - 1.295,00 kr.
Dansk
Hovedrollerne til musicalen Margrethe bliver:
- Matador-stjernen Ulla Henningsen,
- skuespiller og sanger Xenia Lach-Nielsen,
- stortalentet Emilie Groth og
- en barneskuespiller
som skal portrættere Danmarks dronning i fire forskellige aldre.
Peter Schrøder skal spille i H.K.H. Prins Henrik, og Kristian Boland skal spille Dronning Margrethes far Kong Frederik IX.
Mere info: Musicalen præsenterer tre stærke skuespillere til at portrættere Danmarks dronning i forskellige aldre. Først og fremmest kan publikum glæde sig til et gensyn med folkekære Ulla Henningsen, der spiller rollen som den ældste
Margrethe. Ulla Henningsen fik sit folkelige gennembrud på TV som Iben i Matador og som Liva Weel i Kald Mig Liva. Ulla Henningsen har siden spillet et hav af roller, der blandt andet tæller alt fra Side by Side by Sondheim, Woyzeck og Fräulein Schneider i Cabaret. Ulla Henningsen har desuden modtaget flere priser og hædersbevisninger – herunder Årets Reumert 2004 og 2011.
Som den voksne Margrethe ses musicalstjernen Xenia Lach-Nielsen. De kongelige roller er Xenia Lach-Nielsen fortrolig med, da hun i 2019 bar titelrollen som den danske kongedatter Leonora Christina i musicalen Leonora og derefter som Dronning Elisabeth i Den evige Ild på Bellevue Teatret. Efter sin debut på Hair på Betty Nansen Teatret i 1996 fulgte blandt andet Den eneste ene, Jordens Søjler og Chess, hvor hun i forbindelse med sin rolle i Chess både blev Reumert nomineret og modtog CPH CULTURE’s pris som Årets Sanger. Som solist har hun medvirket på flere CD-udgivelser og lagt stemme til tegnefilm.
Sidst - men ikke mindst - har Mikkel Rønnow Musicals sikret sig talentfulde Emilie
Groth i rollen som Prinsesse Margrethe. Emilie Groth er uddannet fra Musical akademiet i Fredericia i 2021 og har allerede medvirket i forestillinger som musicalen Atlantis, Snefald på Aalborg Teater, She Loves You, La Bohéme og kan snart opleves i West Side Story på Det Kongelige Teater.
I rollen som H.K.H Prins Henrik kan publikum se frem til at møde Peter Schrøder. Han er uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole i 1973 og kan derfor fejre 50-års jubilæum i juni 2023. Peter Schrøder er velbevandret på Det Kongelige
Teater, da han som fastansat fra 1978-83 spillede alt fra Holberg roller til bøddelen i operetten Mikadoen.
Kong Frederik IX spilles af den erfarne skuespiller Kristian Boland, der gennem årene har medvirket i et hav af musicals og musikforestillinger over hele landet, blandt andet i Les Misérables, Flagermusen, Den glade enke, The Producers,
Beauty and the Beast og Sommer i Tyrol.
Om forestillingen
H.M. Dronning Margrethe II har elsket at se teater, ballet og opera, siden hendes far, Kong Frederik 9., tog hende med i Det Kongelige Teater som barn.
I årenes løb har Dronningen skabt kostumerne og scenografien til adskillige forestillinger. Derfor bliver majestætens kærlighed til teatret en helt naturlig del af musicalen. Men jubilæumsforestillingen bliver meget mere end det. I en musikalsk mosaik fortælles Dronningens livshistorie på helt nye måder.
Fra prinsessens fødsel kort efter Hitler-Tysklands besættelse af Danmark i april 1940. Over en glad barndom til den livsforandrende grundlovsændring i 1953, hvor Margrethe som trettenårig bliver tronfølger. Forelskelsen og ægteskabet med Henri de Monpezat. Et familieliv i pressens søgelys. Kunstkritikerne og den hårde behandling af Prins Henrik. Afskeden med dem, man elsker. Passionen for arkæologi, litteratur og kunst.
Musicalen Margrethe bliver en enestående fortælling, der fletter H.M. Dronning Margrethes historie sammen med Danmarks historie fra 1940 til i dag.
En gribende fortælling om skæbne, pligt, arv og et helt kongerige.
Om Dronningens kærlighed til Danmark og danskernes kærlighed til hende.
Forestillingen denne lørdag er på Det Kgl. Teater, Gamle Scene kl. 19.30, og vi har reserveret billetter på parket, række 12 og række 13.
Da forestillingen er kl. 19.30, mødes vi kl. 17.00 for indledning på en hyggelig aften på Restaurant Fuego, som tilbyder klassisk argentinsk mad med lidt inspiration fra Middelhavet. Restauranten er placeret meget tæt på Gl. Scene:
FUEGO: Holbergsgade 14, 1057 København K
Bemærk: Fuego åbner først kl. 17.00, så døren åbnes først 17.00.
På Fuego bruges altid sæsonens friske råvarer og ingredienser, således fremelskes den gode smag. Fuegos vinkort er sammensat af vine fra særligt udvalgte vingårde i Argentina. Dermed kan tilbydes de allerbedste argentinske vine i verden, så vinene komplementerer de argentinske retter perfekt.
Vi har lavet en særlig aftale for vores aften, som inkluderer:
1 glas velkomst Cava
3 retters luksus menu
2 glas vin samt vand til maden
efterfulgt af "almindelig kaffe" eller te.
Inkluderet i prisen er billet samt ovenstående beskrivelse for vores aften hos Fuego.
Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Billetter er fremsendt pr. mail d. 7.6.2023. Hvis ikke de er modtaget iht. beskrivelsen, så kontakt venligst i god tid IDA for afklaring.
Sluttidspunkt er anslået.
Tilmeldingen er bindende.
Kulturforums arrangør er Birgit Røbel.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.295 kr. |
Medlem | 1.295 kr. |
Seniormedlem | 1.295 kr. |
Studiemedlem | 1.095 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 1.295 kr. |
Ledsager - studerende | 1.095 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Holbergsgade 14,
1057 København K
Fuego ligger tæt på Det Kgl. Gamle Scene
Hvornår
kl. 17.00 - 22.00