Arrangement

Musicalen "Margrethe" på Det. Kgl. Teater med forudgående teatermenu

Den nyskrevne danske musical MARGRETHE er en 50-års jubilæumsforestilling om hele Danmarks dronning, skabt af kræfterne bag musicalsucceser som Atlantis, Jordens Søjler og Skammerens Datter. Forestillingen får verdenspremiere i sommeren 2023

Tilmeldingsfrist: 31. maj 2023 kl. 23.55

Aamanns Replik - Skuespilhuset, København K

Fredag den 4. august 2023

kl. 17.00 - 22.30

980,00 kr. - 1.010,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

 Musicalen MARGRETHE offentliggøres i anledning af regentens 50-års jubilæum og bliver et
stort anlagt dansk værk, skrevet og komponeret af trekløveret Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier og produceret af Mikkel Rønnow Musicals. 

Fortællingen: 

Musicalen MARGRETHE er historien om H.M. Dronning Margrethes liv fra hendes fødsel, under
Besættelsen i 1940, til i dag. Nedslag i 80 års danmarkshistorie oplevet gennem den første kvindelige regent i Danmark i næsten 600 år. En både storslået, episk og intim rejse gennem et helt liv om alt det, der har været med til at forme en dronning – både som menneske og som regent. 

Fra barndommen med en far, hun forgudede. Da hun som trettenårig får at vide, at hun skal arve tronen. Mødet med Henri og de lykkelige stunder med børn og rejser. Sorgen over faderens død og den efterfølgende tiltrædelse som regent.
Nytårstalerne, pressen, anmelderne og den livslange kærlighedsaffære med teatret. Den hårde behandling af prinsgemalen og afskeden med dem man elsker.
Erkendelsen af at dybe passioner, som arkæologi og kunst, kan dyrkes, men aldrig helt udleves eller anerkendes på lige fod med andre. Dette er historien om et menneske og en dronning, hvor pligten altid vil komme i første række. 

Forestillingen bliver en imponerende opsætning med 24 skuespillere og sangere på scenen, 18
musikere i orkestergraven, overdådige kostumer og en eventyrlig, spektakulær scenografi. Musicalen instrueres af Mads M. Nielsen, som de senere år har markeret sig som en af landets mest eftertragtede musicalinstruktører med forestillinger som Den Evige Ild, Vildheks, Tell Me on a Sunday, The
Last 5 Years, og Elf. 

Medvirkende bla. Ulla Henningsen, Peter Schrøder, Xenia Lach-Nielsen m.fl. 

MARGRETHE er skrevet og komponeret af dette årtis formentlig mest succesfulde danske
musicalmakkere – trioen Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier, der sammen tidligere har skabt musicalsucceserne Skammerens Datter 1 og 2, Jordens Søjler, Vildheksog senest Den Evige Ild. 

Vi mødes kl 16.30 på Restaurant Aamanns Replik Skuespilhuset, som har et flot udsigt over havnen. hvor vi skal spise en menu, som består af 7 retter, nogle til deling, og der serverer menuen i 3 serveringer. inkl vand ad libitum. Yderligere i prisen er 1 drikkevarer af vin-øl eller sodavand, som bestilles hos tjeneren.

Billetterne vil blive udleveret under spisningen. Vi har billetter i den bedste kategori.Efter middagen går vi hen til Det Kgl. Teater, Gl. Scene, hvor forestillingen spiller, der er 20 minutters gang. Vi går ½ time før.

Pris Ida medlemmer 1010 kr og 1 ledsager pr IDA medlem 1.110 kr. 

Bindende tilmelding.

Priser

Studiemedlem

980 kr.

Ledigt IDA-medlem

980 kr.

Medlem

1.010 kr.

Seniormedlem

1.010 kr.

Tilvalg

ledsager

1.110 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Aamanns Replik - Skuespilhuset
Sankt Annæ Plads 36
1250 København K

Hvornår

Fredag den 4. august 2023
kl. 17.00 - 22.30

Tilmeldingsfrist

Onsdag den 31. maj 2023 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Torsdag den 9. februar 2023 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

13

Arrangør

Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland

Arrangementsnr.

348454
Login og se tilknyttede filer