Myter og facts omkring Grønlands naturressourcer, mineraler og energi

Der er fra 18.00 – 18.30 mulighed for sandwich inden mødets start. Mødet holdes lige efter generalforsamlingen i IDA Global Development.  

Agenda:

18.30 Velkomst ved formand Hans Peter Dejgaard  

18.40 Grønlands energi ressourcer ved Rasmus Wendt, Konsulent, Bestyrelsen Nordic Energy Research, tidl. kontorchef i Grønland Energistyrelse. Spørgsmål og svar  

19.10 Grønlands mineralske ressourcer ved Per Kalvig, tidl. leder Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer, GEUS. Spørgsmål og svar 

19.40 – 20.10 Diskussion.    

Uddybende beskrivelse:

Energi: Grønlands storslåede natur og rigeligt smeltevand giver Nukissiorfiit (Grønlands energiselskab) nogle unikke muligheder for at producere vedvarende energi til deres kunder via især vandkraft. I 2020 var 71 procent af den energi Nukissiorfiit producerede til de 17 byer og 53 bygder de servicerer, grøn energi fra bl.a. solceller, vindkraft og vandkraft.   

I dag har Grønlands energiselskab fem vandkraftværker, der forsyner seks byer – Buksefjorden (Nuuk), Tasiilaq, Qorlortorsuaq (Qaqortoq og Narsaq), Sisimiut og Paakitsoq (Ilulissat) .Der er imidlertid rigeligt med vandressourcer i Grønland som eventuelt kunne bruges til energiintensive mere industrier sådan som det f.eks. ses på Island. 

Først i juni 2024 tiltrådte Grønland Parisaftalen, som Danmark tiltrådte i 2016. Det er endnu uvist, hvad denne aftale vil betyder for Grønland, herunder hvordan Grønlands klimastrategi bliver. Herunder hvordan Grønlands rapportering og National Determined Contribution kommer til at se ud, men det forventes at visse sektorer holdes ude (f.eks. fiskeriet). Grønland skal først rapportere til UNFCCC fra år 2030. 

Miner: Da Grønland med Selvstyre­loven i 2009 fik råderet over undergrunden, kom fortællingen om selvstændighed også ind i billedet. For kunne minedriften være nøglen til, at Grønland kunne gøre sig uafhængig af det danske bloktilskud?  

Ser man på de konkrete tal i dag, lader mineeventyret imidlertid stadig vente på sig. Der er i dag kun et par aktive miner i Grønland: Guldminen i Nalunaq er ved at genåbne, mens en rubinmine øst for Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset gik konkurs i efteråret 2024.  

Efter valget i 2021 blev et mineprojekt ved Kvanefjeld i det sydlige Grønland lagt i graven, som det australske mineselskab Energy Transition Minerals siden 2007 har haft en licens til at undersøge mulighederne for at udvinde eftertragtede jordarter. Det australske selskab har i en voldgift fremsat et kæmpestort erstatningskrav, som de vil frafalde hvis valget 11. marts 2025 ikke længere giver flertal for uranloven.   

Meget mindre end Kvanefjeld er Kringlerne, som også har sjældne jordartsmetaller. Der er ikke uran i Kringlerne, derfor kan projektet i modsætning til Kvanefjeld gennemføres uden at bryde uranloven.  

Der har været flere undersøgelser og kortlægninger af områder, man kan bruge til minedrift, som GEUS står bag. Det tyder på, at der er et betydeligt potentiale for kritiske råstoffer i Grønland. Men det er endnu ikke lykkedes at opbygge en forretning,
hvor nogle af de sjældne og vigtige mineraler trækkes ud af jorden. Hvad er mulighederne, som bl.a. amerikanske firmaer kan være med til i udviklingen af Grønlands råstofsektor? 

 Arrangementet er gratis. Hvis du ikke allerede er medlem af IDA eller IDA Global Development, opfordrer vi dig til at melde dig ind her. IDA Global Development | Tværfagligt netværk | IDA.