Arrangement
Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede
Se og hør om, hvordan Nationalmuseets bevaringsafdeling restaurerer arkæologiske fund, og hvordan de bevares for eftertiden.
Tilmeldingsfrist: 28. februar 2025 kl. 23.55
Brede Værk, Kgs. Lyngby
Fredag den 14. marts 2025
kl. 11.00 - 15.15
300,00 kr.
Dansk
Bevaring udfører mange restaurerings- og konserveringsopgaver for museets samlinger og for kunder uden for Nationalmuseet.
Nationalmuseet konserverer og restaurerer arkæologiske fund for museer både i Danmark og i udlandet.
De genstande, som arkæologerne finder, ser ofte helt anderledes ud end de gjorde, dengang de var i brug. Eksempelvis vil genstande af kobber eller bronze ofte være helt grønne af de kobberholdige salte, der udfældes på overfladen ved nedbrydning.
Jerngenstande er ofte rustet til ukendelighed, og den eneste måde, vi kan identificere, hvad rustklumperne indeholder, er ved at tage røntgenbilleder.
Vanddrukne organiske materialer er stort set altid nedbrudt af mikroorganismer. Hvis træ eller andet organisk materiale såsom læder, ben, rav, reb, tekstiler, fletværk mm. får lov til at tørre uden nogen form for behandling, kan det ødelægge dens originale form ved revnedannelser og materialekollaps. Derfor er konservering af sådanne materialer nødvendig. Konservering af vanddrukkent træ kræver specielle metoder.
Til frysetørring råder Nationalmuseet over tre vakuumfrysetørringsanlæg, hvoraf det ene er blandt de største i verden.
Vi besøger tre af værkstederne i Brede. Hvilke værksteder afhænger af, hvad der aktuelt arbejdes på ved rundvisningstidspunktet.
Der kan godt forekomme trapper og elevator på turen.
Efter omvisningen indtager vi en lækker frokost hos Høkeren.
Arrangementet dækker entre og omvisning samt Høkerbræt med charcuterie, Vesterhavsost, dip og sylt. Serveret med ristet surdejsbrød, inkl. en drikkevare, afsluttende med kage og kaffe/te.
Mødested: P plads bag Brede Spisehus kl. 10:50.
==========================================================
Arrangør: Seniorforum, IDA København
Jens Peter Jakobsen, tlf.: 20722725
Mail: jpjakobsen@gmail.com
Priser
Ledigt IDA-medlem | 300 kr. |
Medlem | 300 kr. |
Seniormedlem | 300 kr. |
Studiemedlem | 300 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 300 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
I. C. Modewegsvej
2800 Kgs. Lyngby
Mødested på P-plads bag spisehuset
Hvornår
kl. 11.00 - 15.15