Arrangement

Netbalancering – hvorfor er det nødvendigt for fremtidens elsystem?

Elektrificeringen af samfundet og den hastige udbygning med vedvarende energi stiller nye krav til elsystemet. Når produktionen fra sol og vind varierer, skal elnettet konstant balanceres, så der er ligevægt mellem produktion og forbrug.

Tilmeldingsfrist: 5. maj 2026 kl. 13.29

Odense Congress Center, Odense

Tirsdag den 5. maj 2026

kl. 13.30 - 14.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Dette arrangement er en del af IDA Eltekniks arrangementsrække på El & Teknik-messen 2026 i Odense Congress Center. Messen afholdes den 5.–7. maj og er gratis at besøge for alle med interesse for el, energi, teknik og forsyning.

Du kan tilmelde dig arrangementet på forhånd via IDA.dk, men det er også muligt at møde op på messen og tilmelde sig på dagen, hvis der stadig er ledige pladser.

El & Teknik er Danmarks største fagmesse inden for el og energiteknologi og samler hele branchen til tre dage med ny teknologi, faglige oplæg og netværk.


Traditionelt har denne opgave været håndteret af store centrale kraftværker. I takt med at energisystemet bliver mere decentraliseret, vokser interessen for, hvordan mindre enheder – herunder batterier hos både private og virksomheder – kan bidrage til fleksibilitet og stabilitet i elnettet.

I dette arrangement sætter vi fokus på netbalancering og på, hvordan batterilagring (BESS) kan spille en rolle i fremtidens energisystem. Vi ser nærmere på, hvilke teknologier der anvendes, hvilke markeder der driver udviklingen, og hvordan decentral fleksibilitet potentielt kan bidrage til både forsyningssikkerhed og systemstabilitet.

Som en del af oplægget præsenterer virksomheden Emaldo deres tilgang til batteriløsninger til både private og erhverv. Emaldo arbejder med energistyringssystemer og batterilagring, der blandt andet kan anvendes til optimering af energiforbrug, backup-forsyning og deltagelse i fleksibilitets- og balanceringsydelser i elmarkedet.


Oplægget vil give et indblik i de teknologiske muligheder, de økonomiske mekanismer bag fleksibilitetsmarkederne samt de praktiske erfaringer med batterier i et energisystem i hastig forandring.


Program

  • Hvad er netbalancering i det moderne elsystem?
  • Hvorfor bliver fleksibilitet stadig vigtigere i takt med elektrificering og vedvarende energi?
  • Batterilagring som fleksibilitetsressource (BESS).
  • Emaldos tilgang til batteriløsninger for private og erhverv.
  • Demonstration af system og platform.
  • Spørgsmål og dialog.

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense
En del af IDA Eltekniks arrangementsrække på El & Teknik 2026 i Odense

Hvornår

Tirsdag den 5. maj 2026
kl. 13.30 - 14.00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 5. maj 2026 kl. 13.29

Afmeldingsfrist

Mandag den 4. maj 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

100

Ledige pladser

99

Arrangør

IDA Elteknik

Arrangementsnr.

365882
Login og se tilknyttede filer