Arrangement

Omvisning på Gjorslev!

Tårnets store udstrækning, såvel i højde som i plan, byder på et kompliceret tømmerværk, der i sin tid er opført uden brug af ingeniørmæssige beregninger eller ’Ståbi’, og derfor imponerende - også i dag.

Tilmeldingsfrist: 5. juni 2025 kl. 23.55

Gjorslev Gods, Store Heddinge

Lørdag den 21. juni 2025

kl. 11.00 - 15.00

210,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Omvisning på Gjorslev! 

21 juni 2025 kl. 11. 

Mødested ved broen til slottet (enden af Bredgade), Gjorslevvej 20, Holtung, 4660 Store Heddinge. 

Det er borgen, slottet og godset Gjorslev, der kan ses på denne vores tur til Gjorslev.

Der bliver mulighed for også at bese tømmerværket i tårnets tagkonstruktion. 

I 1396 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat borgen Gjorslev opføre til beskyttelse af omegnen mod angreb fra svensker-siden. 

Den mægtige biskop var rigets kansler og dronning Margrethe I’s ven og rådgiver. I 1397 var han arkitekten bag Kalmarunionen, der samlede de tre nordiske lande under Dronning Margrethes regering. 

Gjorslev blev bygget af Lodehat som en regulær borg, klar til at modstå fjendtlige angreb, et solidt forsvarstårn efter tidens bedste forsvarstanker og med substantielle voldgrave. Borgen består af det 30 meter høje tårn og de fire fløje i korsbygningen. Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten. 

Den lavere nordre sidefløj blev bygget i 1638, mens den sydlige sidefløj blev bygget i 1843.  

Tårnets store udstrækning, såvel i højde som i plan, byder på et kompliceret tømmerværk, der i sin tid er opført uden brug af ingeniørmæssige beregninger eller ’Ståbi’, men baseret alene på håndværkeres og bygmestres erfaringer og derfor imponerende også for nutidens ingeniører. 

Nu tjener Slottet både som udlejningsboliger og godskontor, og i korsbygningen holdes rundvisninger og arrangementer. 

Avlsgården er bygget i forskellige århundreder. Midtergaden “Bredgade” er omkranset af bygninger, taget i brug under Frederik IV, da Gjorslev var ryttergods. Disse bygninger samt slot og voldsted, er fredede, hvilket vil sige, at ejeren har vedligeholdelsespligt, og at intet må ændres.  

De øvrige bygninger er moderniserede i overensstemmelse med tidens krav. 

Efter omvisningen, der vil vare ca. halvanden time, er der serveret frokostbuffet på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, Bøgeskovvej 8, 4660 Store Heddinge. 

Maksimalt deltagerantal 30. 

Pris: Medlemmer af IDA: 250 Kr. 

Ledsagere: 300 Kr. 

Tilmelding senest 5.juni 2025.

Framelding senest 3. juni 2025.  

Priser

Medlem af arrangør

210 kr.

Ledigt IDA-medlem

210 kr.

Medlem

210 kr.

Seniormedlem

210 kr.

Studiemedlem

210 kr.

Tilvalg

deltagere

300 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Gjorslev Gods
Gjorslevvej 20
4660 Store Heddinge

Hvornår

Lørdag den 21. juni 2025
kl. 11.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 5. juni 2025 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

30

Arrangør

Seniorudvalg, IDA Sjælland

Medarrangør

Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland

Arrangementsnr.

357761
Login og se tilknyttede filer