Arrangement
Omvisning - WETLAND – Michael Kvium på Nivaagård med efterfølgende frokost
Kviums værker er præget af en unik blanding af humor og morbiditet, og han anvender gentagne symboler som cirklen, scenen og ægget. Hans seneste udstilling, WETLAND, præsenterer nye værker, der er skabt i samspil med den ældre kunst i Malerisamlingen.
Tilmeldingsfrist: 8. november 2024 kl. 12.00
Nivaagaards Malerisamling, Nivå
Lørdag den 16. november 2024
kl. 11.00 - 14.30
185,00 kr.
Dansk
Intro
Den danske billedkunstner Michael Kvium, født i 1955, voksede op i Horsens. Han begyndte sin kunstneriske karriere som tegner for Horsens Folkeblad, hvor han arbejdede i seks år. Senere blev han uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København fra 1979 til 1985 og opnåede sit kunstneriske gennembrud i midten af 1980'erne. Michael Kvium har skabt utallige malerier og har udstillet på museer og gallerier både i Danmark og internationalt. Han er også kendt for sit samarbejde med performancegruppen 'Værst', som inkluderede kunstnerkollegerne Sonny Tronborg, Ingunn Jørgstad og Christian Lemmerz. Mange af hans tidligere værker er baseret på disse kunstneriske projekter, der inkluderer performance og film.
I Michael Kviums værker er der en loyalitet over for figuren som motiv, ofte med fokus på
fremstillingen af den groteske krop. Hans kunst er på samme tid genkendelig,
malerisk smuk, udfordrende og foruroligende. Malerier, tegninger, akvareller og
grafiske værker tager ofte udgangspunkt i et surrealistisk og abjekt univers. I
sin kunstneriske karriere har Michael Kvium ladet sig inspirere af kunsthistoriens store mestre, herunder Michelangelo Merisi da Caravaggio, Diego Rodríguez de Silva y Velázquez, Rembrandt Harmenszoon van Rijn og Francisco José de Goya.
Fra 1980'erne og frem til i dag viser Michael Kviums kunstneriske produktion et dybt personligt billedsprog med en vedvarende skildring af absurde og tabubelagte emner, altid med en karakteristisk Kviumsk humor og morbiditet. Hans billedunivers inviterer beskueren ind i de mørkere og mere primitive hjørner af menneskesindet. Ofte præsenteres beskueren for et unikt og makabert persongalleri af androgyne og muterede væsener. Michael Kvium anvender gentagne ikonografiske symboler såsom cirklen, scenen, forhænget, ægget, citronen, pølsen, bandagen og hjernemassen..
Udstillingen
Michael Kvium er blevet kaldt en neobarok kunstner, og mødet under samme tag mellem Malerisamlingens egen ældre kunst og Kviums nye værker skabt til udstillingen WETLAND kan kun blive frugtbart. Kvium er en teknisk fænomenal maler og en følsom seismograf over for verdens gang og menneskets dårskab. Han overrasker og chokerer til stadighed, alt imens nye naturobservationer, truende undertoner af fare og en både grov og kærlig humor rører beskuerne af hans billeder dybt.
Mange er de danskere, der husker Kviums værker, når de en gang har set dem. For nyligt er kunstneren flyttet til fredfyldte, naturskønne omgivelser, hvor vand og land mødes i en fladstrakt kyststrækning, der utvivlsomt sætter sig spor i udstillingen.
Omvisningen kl. 11:15
Omvisningen i udstillingen starter kl. 11:15, så vær der gerne et kvarter før, så ingen bliver hægtet af. Vi mødes lige indenfor, hvor jeg deler billetter ud til entreen.
Frokosten kl. 12:15
Omvisningen tager ca. 50 min.,vi spiser frokost umiddelbart efter rundvisningern i cafeen, hvor der serveres en frokosttallerken bestående af fisk, kød og ost - fem forskellige ting med hjemmebagt brød dertil et glas vin, øl eller vand efter efter valg. Ønskes andet derudover er det for egen regning.
Museet lukker kl. 17, så der er god tid efter frokosten til at se de permanente udstillinger.
IDA kulturforum v/henrik Nielsen
(Mobil 40504154 kun for IDA-medlemmer).
Foto: Kvium selvportræt (2024), Nivaagaards Malerisamling
Priser
Medlem af arrangør | 185 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 185 kr. |
Medlem | 185 kr. |
Seniormedlem | 185 kr. |
Studiemedlem | 185 kr. |
Tilvalg
1. deltager | 185 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Gammel Strandvej 2
2990 Nivå
Vi samles fra kl. 11 indefor inden onvisningen start kl. 11:15
Hvornår
kl. 11.00 - 14.30