Arrangement
Pension og investering med Lån og Spar Bank samt let anretning og lidt at drikke.
Trænger du til at høre lidt om pensionsopsparing og investering i denne turbulente verden så er denne aften med eksperterne fra Lån og Spar Bank en oplagt mulighed. Tag din partner med for at få et fælles udgangspunkt. Opdateret beskrivelse nedenfor.
Tilmeldingsfrist: 16. september 2026 kl. 23.55
Korporalskroen, Karlslunde
Torsdag den 24. september 2026
kl. 17.30 - 20.15
0,00 kr.
Dansk
Sparer du nok og rigtigt op til din pension? Det spørger du måske dig selv om. Som medlem af IDA er du inviteret til en hyggelig aften, hvor du ud over lidt lækkert at spise og lidt at drikke kan få svar på, hvordan du kan optimere din pensionsopsparing. Dit fremtidsjeg vil takke dig.
Temaerne vil dække de to områder pension/opsparing samt investeringer.
- Har du den rette pension/opsparing? Fra formue til frihed – få mere ud af din økonomi! -
Hvordan får du mest muligt ud af den formue, du har opbygget – både nu og den dag, du ønsker at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet?
Claus Petersen sætter fokus på de økonomiske valg, der kan gøre en reel forskel. Han kommer blandt andet omkring pensionsoptimering, skatteoptimering og nedsparring og viser, hvorfor det er vigtigt at se pension, investering, frie midler og skat som en samlet helhed.
Hvornår giver det mening at indbetale mere til pension? Hvordan kan du planlægge din nedsparring? Og i hvilken rækkefølge bør du bruge dine forskellige formuer, når arbejdslivet en dag skal afløses af større økonomisk frihed?
Om Claus Petersen
Claus Petersen er chefkonsulent i Lån & Spar og har mere end 20 års erfaring inden for formueområdet, hvor han gennem årene har rådgivet kunder om pension og investering.
I dag arbejder Claus med at understøtte og videreudvikle formueområdet på tværs af Lån & Spars afdelinger og bidrager med sin erfaring til arbejdet med komplekse formue-, pensions- og investeringsforhold.
Et oplæg med konkrete perspektiver på, hvordan du kan få din pension, formue og skat til at spille bedst muligt sammen
- Få større afkast med gode investeringer - Når geopolitik flytter finansmarkederne -
Krig, handelskonflikter og politiske spændinger fylder i nyhedsstrømmen – men hvad betyder de egentlig for økonomien og de finansielle markeder?
Til dette arrangement stiller vi skarpt på verdensøkonomien fra et geopolitisk perspektiv. Hvorfor har aktier, renter og valutaer reageret, som de har? Hvilke kræfter driver markederne lige nu? Og hvad kan vi forvente i den kommende tid?
Bankens cheføkonom, Kai Lindberg giver sit perspektiv på den aktuelle situation og trækker linjerne mellem geopolitik, verdensøkonomi og finansielle markeder – med fokus på de risici og muligheder, investorer bør være opmærksomme på.
Om Kai Lindberg
Cheføkonom i Lån & Spar og chef for bankens likviditets- og handelsafdeling med værdipapirer. Cand.polit. og beskæftiget med dansk og international økonomi samt finansielle markeder siden 1980 – gennem en karriere i ministerier samt danske og udenlandske banker.
Et oplæg med perspektiv på, hvad der bevæger markederne – og hvad der kan komme til at bevæge dem næste gang.
Disse emner er aktuelle uanset om du er på vej ind på eller ud af arbejdsmarkedet. Benyt muligheden til at mingle lidt med Lån og Spar Banks eksperter.
Agenda
17.30: velkomst + kaffe & kage
17.30: Indlæg 1 og spørgsmål
18.30: let buffet (salt buffet + drikkevare)
19.15: indlæg 2 og spørgsmål
20.15: Afrunding og tak for i dag
Sluttidspunktet er lidt med forbehold for antallet af spørgsmål og den gode dialog.
På arrangementet vil du bla. møde:
· Kai Lindberg, Cheføkonom, Lån & Spar Bank
· Claus Petersen, Chefkonsulent, Lån og Spar Bank
· Thomas Brøndtved, Filialdirektør , Lån & Spar Bank Roskilde
Bemærk! Da dette er et gratis arrangement, er der et no-show fee på 100,- kr. pr. deltager ved manglende fremmøde.
Arrangør nicolai@schiorring.dk
Foto: (c) Lån og Spar Bank
Priser
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager (kun 1) | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Tåstrupvej 2
2690 Karlslunde
Hvornår
kl. 17.30 - 20.15