Arrangement
Phillip Faber: Fællessang & foredrag - middag m. vine, Kgl. Teater Gl. Scene - Fuego
Deltag i årets hyggeligste juletradition, når Phillip Faber fylder salen med lys og stemning i et nyt foredrag om julens sange. Vi indleder aftenen med en dejlig middag med vine på Fuego. Billetter er fremsendt pr. mail d. 22.10.2025
Tilmeldingsfrist: 18. september 2025 kl. 23.55
Fuego, København K
Mandag den 1. december 2025
kl. 16.30 - 21.00
995,00 kr. - 1.095,00 kr.
Dansk
Med Phillip Faber bag tangenterne drager vi sammen på en hyggelig og højtidelig rejse gennem julesangenes historie.
Hør de enestående fortællinger bag tonerne, vi alle kender så godt - og mærk den varme julestemning sprede sig, når vi, traditionen tro, sammen synger julen ind. Der spilles op til fællessang.
"Rør blot ikke ved min gamle jul" - Sådan skrev Peter Faber i 1848, og det er som om vi har holdt vores løfte lige siden.
Men hvad er det for nogle sange, vi synger år efter år?
Hvad er det for nogle historier, de gemmer på?
Og hvordan kan det være, at vi bliver ved med at gentage en jul, der er mere end 175 år gammel?
Det vil Phillip Faber gør os klogere på, mens vi syngende bevæger os ind og ud af vores mest skattede, danske julesange. Sammen synger vi julen ind.
Vær med til en eksklusiv aften, hvor spontaniteten, humoren og musikken er i fokus.
Et punkt på programmet er altid sikkert, når Phillip inviterer til julefest: Fællessang.
Denne del af arrangementet starter allerede kl. 19.00
Derfor indbydes til en tidlig middag kl. 16.30 på restaurant Fuego, som åbner kl. 16.30 for vores skyld.
--------------------------------------------------------------------------------
Vi starter aftenen på Restaurant Fuego, som tilbyder klassisk argentinsk mad med lidt inspiration fra Middelhavet. Restauranten er placeret meget tæt på Gl. Scene.
FUEGO, Holbergsgade 14, 1057 København K.
Jeg har lavet en særlig aftale for vores aften, som inkluderer:
- Et glas velkomst bobler
- Tre-retters middag
- To glas vin samt vand til maden
- Efterfulgt af "almindelig kaffe" eller te.
Inkluderet i prisen er billet på række 11 eller 12 midtfor samt ovenstående beskrivelse for vores aften hos Fuego.
Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Billetter er fremsendt pr. mail d. 22.10.2025. Hvis ikke de er modtaget iht. beskrivelsen, så kontakt venligst IDA i god tid for afklaring.
Sluttidspunkt er anslået.
Tilmeldingen er bindende.
Kulturforums arrangør er Birgit Røbel.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.095 kr. |
Medlem | 1.095 kr. |
Seniormedlem | 1.095 kr. |
Studiemedlem | 995 kr. |
Tilvalg
1. Ledsager | 1.095 kr. |
1. Ledsager - studerende | 995 kr. |
2. 3. ledsager | 1.195 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Holbergsgade 14,
1057 København K
Fuego ligger tæt på Det Kgl. Gamle Scene
Hvornår
kl. 16.30 - 21.00