Arrangement

Pil i Musikkens Hus + Sanya

Pil er årets åbningsnavn på Roskilde Festivals Orange Scene og lige nu aktuel i Toppen af Poppen på TV2. Hun annoncerer sit tredje studiealbum, og lægger i den forbindelse vejen forbi Musikkens Hus. Før koncerten mødes vi på Sanya til stor buffet.

Tilmeldingsfrist: 6. maj 2026 kl. 23.55

Restaurant Sanya, Aalborg

Fredag den 20. november 2026

kl. 18.00 - 22.00

560,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Om koncerten

Pil, der netop er blevet offentliggjort som årets åbningsnavn på Roskilde Festivals Orange Scene og snart kan opleves i Toppen af Poppen på TV2, er klar med endnu en stor nyhed. Hun annoncerer nemlig sit tredje studiealbum – og i den forbindelse lægger hun vejen forbi Musikkens Hus.

Pil Kalinka Nygaard Jeppesen, bedre kendt under kunstnernavnet Pil, har på få år markeret sig som en af de mest markante stemmer på den danske musikscene. Hun debuterede i 2018 med singlen Nattely og vandt i 2021 DR’s talentkonkurrence KarriereKanonen. Året efter udgav hun sit debutalbum Kom Vi Flyver Siger Du, som indbragte hende en nominering til Årets Nye Danske Navn ved DMA. I 2023 fik hun sit store gennembrud med hittet Dronning Af Månen, der blev P3’s Uundgåelige, og hun modtog samtidig Talentprisen ved P3 Guld – en udvikling, der for alvor har cementeret hendes position som en af de mest spændende danske artister lige nu.

Nu er Pil klar med sit tredje album – og lader de nye sange folde sig ud på scenen i Musikkens Hus.

”Jeg har virkelig følt alle mine følelser undervejs i den her albumproces. Når jeg tænker tilbage, har jeg både været sur, glad, frustreret, skuffet og håbefuld, mens jeg har skrevet de her sange – og pludselig var det er album. Puha, jeg ville virkelig være et nervevrag, hvis jeg ikke kunne få alle mine tanker ud på den her måde. Derfor glæder jeg mig også helt vildt, til at sangene skal ramme nogens ører, for det plejer at bekræfte mig i, at jeg ikke er den eneste, der sejler lidt rundt i alle følelserne nogle gange,” fortæller Pil.

https://musikkenshus.dk/pil

Koncerten starter kl. 20:00, hvor vi har gode pladser oppe foran 

Før koncerten mødes vi klokken 18.00 på restaurant Sanya til en stor, lækker buffet incl. en valgfri vand, øl eller vin.

Buffeten indeholder bl.a. sushi, salatbar og mongolian bbq.

Derudover er der is, frisk frugt samt kaffe og the ad libitum.

https://restaurantsanya.dk/buffet/


Arrangementet er for IDA medlemmer med op til en ledsager.

Spørgsmål til arrangementet kan sendes til rasmusolsen@m.ida.dk



Priser

Ledigt IDA-medlem

560 kr.

Medlem

560 kr.

Seniormedlem

560 kr.

Studiemedlem

560 kr.

Tilvalg

Ledsager

560 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Restaurant Sanya
Rendsburggade 18
9000 Aalborg

Hvornår

Fredag den 20. november 2026
kl. 18.00 - 22.00

Tilmeldingsfrist

Onsdag den 6. maj 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Onsdag den 6. maj 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

30

Ledige pladser

28

Arrangør

Aalborg Afdeling, IDA Nord

Arrangementsnr.

366564
Login og se tilknyttede filer