Arrangement
QUEEN MACHINE- 40 Years of LIVE AID concert i Aalborg - AKKC
Gik du glip af QUEEN’s optræden på LIVE AID koncerten i 1985, så har du nu muligheden for at se den, når QUEEN MACHINE genopliver den 40 år efter her i Aalborg.
Tilmeldingsfrist: 4. april 2025 kl. 19.55
Restaurant By Mest, Aalborg
Fredag den 5. december 2025
kl. 17.45 - 22.30
685,00 kr.
Dansk
QUEEN MACHINE- 40 Years of LIVE AID concert.
I 2025 er det 40 år siden, Queen optrådte på Wembley Stadium foran 72.000 mennesker under LIVE AID i 1985 og forandrede rockhistorien på blot 21 minutter.
Uanset om man oplevede den legendariske koncert på Wembley, i fjernsynet eller bare har set Queens optræden online, er der bred enighed om, at Freddie Mercurys sceneoptræden til den koncert er et af rockhistoriens helt store højdepunkter.
Og det er netop det højdepunkt, Queen Machine genopliver, når de hylder 40-året for LIVE AID-koncerten med et brag af en ståkoncert!
Du kan heldigvis se frem til mere end bare 21 minutter, når Queen Machine fører dig gennem en tour-de-force af Queens bagkatalog med udødelige hits som We Are The Champions, We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, The Show Must Go On, Somebody To Love og I Want To Break Free.
Queen Machine er Europas bedste hyldest til Queen, og deres professionalisme og dedikation er så smittende, at du ikke kan andet, end at overgive dig til Queens udødelige musik.
Inden koncerten mødes vi til en Vintertapas i AKKC by MEST.
Tapasmenu:
Menuen er endnu ikke kendt, men vil indeholde kolde og varme lækkerier samt desserter.
Drikkevarer ad libitum:
Hvad der eksakt serveres vides ikke endnu, men ved tidligere arrangementer er der serveret følgende:
-Koldrøget laks med røgeost, purløgscreme og sprød crouton (PES)
-Torskesalat rørt med mild aioli, marineret agurk og friske urter (PES,LF)
-Terrin lavet på økologisk gris med stegt pastinak, hasselnøddemayonnaise og syltede rodfrugter (GF)
-Klassisk MEST hønsesalat med stegte svampe og bacon samt masse purløg på toppen (GF)
-Vintersalat med ristede jordskokker, bagt selleri og syltede rødder (VGA,LF,GF)
-Confiteret and vendt med hjemmesyltede rødkål, appelsin og nelliker, samt sauce tilsmagt med ribs (GF)
-Langtidstilberedt grisenakke, glaseret i sauce med varme krydderier, puffede kartoffel og syrlige bær (GF)
-Knuste kartofler a la ”brændende kærlighed” med spidskål, røget bacon og persille (GF)
-Skummende jordskokkesuppe, sprøde chips og purløgsolie (VEG,GF)
-Beder i variation fra Naturbruget Tranum, ricotta og honning vinaigrette (VEG,GF)
-Mælkechokolade med sprød karamel twill, kirsebær gel og julekrydderi (VEG)
-”Risalamande” med karamelliserede mandler (VEG)
-Hjemmebagt surdejsbrød på økologisk mel samt friskbagt rugbrød
-Økologisk smør med Læsø salt fra Thise Mejer
Drikkevarer:
- Frisk mousserende vin, tre hvidvine, tre rødvine
- MEST-limonader
- Udvalg af sodavand og mineralvand
- To slags øl – Pilsner og Classic samt alkoholfri øl
Se efter IDAs repræsentant til højre for hovedindgangen ved bordet med IDA-skilt.
Vi spiser kl. 18.00 før forestillingen, hvor der er rigelig tid til at nyde den lækre mad, drikke og hygge. Showet starter kl. 20.00
Det er en stående koncert, så der er ikke siddepladser.
Prisen er 685 kr. pr person og inkluderer tapasbuffet og billet, samt drikkevarer ad libitum til maden.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max en ledsager.
Tilmeldingen er bindende.
IDAs repræsentant kan kontaktes på: 61 22 41 50
Bemærk: IDA har ingen forsikring, der dækker sådanne arrangementer.
Aalborg afdelingen.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 685 kr. |
Medlem | 685 kr. |
Seniormedlem | 685 kr. |
Studiemedlem | 685 kr. |
Tilvalg
Ledsager max 1 stk pr. IDA medlem | 685 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Europa Plads 4
9000 Aalborg
Hvornår
kl. 17.45 - 22.30