Arrangement
Raindogs – Celebrating Tom Waits - Kulturstationen i Skørping
TOM WAITS’ univers er en after-hours bar i et skummelt kvarter, hvor de skæve eksistenser og tragiske skæbner mødes med fallerede poeter og håbløse romantikere. Før koncerten varmer vi op med en sandwich + øl/vin/vand på KulturStationen.
Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2026 kl. 23.55
KulturStationen Skørping, Skørping
Onsdag den 21. oktober 2026
kl. 18.30 - 22.00
255,00 kr.
Dansk
Koncerten
TOM WAITS’ univers er en after-hours bar i et skummelt kvarter, hvor de skæve eksistenser og tragiske skæbner mødes med fallerede poeter og håbløse romantikere for at konkurrere om, hvem der har mødt mest modgang i livet. Tom Waits’ univers er en kaj i Caribien, hvor pirater bæller rom og danser tango, mens de synger om terningspillende dværge og dystre hemmeligheder fra de syv have, akkompagneret af en ustemt guitar og et rustent trædeorgel. Tom Waits’ univers er en gammel knark, der ringer til hans ungdoms elskede, som han ikke har set i umindelige tider og kniber en tåre, da han hører hendes stemme.
RAINDOGS opstod i 2003 og har siden da begejstret Tom Waits-fans i Danmark og Norge ved mere en 250 koncerter. Bandet spiller et bredt udpluk af Waits’ karriere, fra den country- og jazzinspirerede start med ’Closing Time’ og ’Heart of Saturday Night’ over den caribiske piratmytologi han skabte med ’Raindogs’-pladen, op til det stilmæssigt udefinérbare, men højst personlige udtryk, der findes på pladerne ’Real Gone’ og ’Orphans’. Ole Johnny Stenslands dommedagsrøst lader intet tilbage at ønske i forhold til originalen og orkestrets upolerede og energiske spil skaber indtrykket af et ethjulet lokomotiv med kurs mod helvede.
Før Koncerten
Før koncerten mødes vi kl. 18.30 i Himmerlandsstuen, et af Kulturstationens lokaler.
Her varmer varmer vi op med sandwich og øl/vin/vand.
Man kan nemt komme til og fra Kulturstationen med tog, da den er nabo til Skørping station.
Arrangementet er for IDA medlemmer og maks. en deltager.
Spørgsmål vedr. arrangementet kan sendes til rasmusolsen@m.ida.dk
Priser
Ledigt IDA-medlem | 255 kr. |
Medlem | 255 kr. |
Seniormedlem | 255 kr. |
Studiemedlem | 255 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 255 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sverriggårdsvej 4
9520 Skørping
Hvornår
kl. 18.30 - 22.00