Arrangement
Riedel Champagneglas-smagning
Velkommen til en champagneglas-smagning, hvor vi dykker ned i Deutz’ fortryllende univers og oplever, hvordan champagneglasset kan påvirke din oplevelse, og hvordan et glas kan løfte din smagsoplevelse til nye højder. Vi skal smage seks champagner.
Tilmeldingsfrist: 2. april 2025 kl. 23.55
ASKO Experience Center, København V
Torsdag den 10. april 2025
kl. 17.00 - 19.00
595,00 kr.
Dansk
Træd ind i ASKOs inspirerende univers, hvor køkkenets magi møder hjemmets hygge. Her inviteres du til at nyde champagne i en atmosfære præget af eksklusivitet og design af højeste kvalitet – perfekt for den passionerede gastronom og livsnyder.
Denne aften hylder vi det anerkendte champagnehus Deutz, som er kendt for sine elegante og raffinerede champagner, der balancerer subtil vinositet med imponerende madvenlighed. Udover champagnen er aftenens fokus på, hvordan forskellige glas påvirker din oplevelse.
Du vil smage champagne i to forskellige glastyper: det klassiske 'flute'-glas og et mere moderne champagneglas. Med vejledning fra eksperter får du mulighed for at opleve, hvordan glassets form påvirker både duft, smag og den samlede champagneoplevelse.
I løbet af aftenen præsenteres du for seks udvalgte champagner fremstillet af de klassiske champagnedruer: Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Her er de seks champagner, du kan se frem til:
• Non-vintage champagne i både klassisk hvid og rosé.
• Vintage champagne i både klassisk hvid og rosé.
• Blanc de Blancs, fremstillet udelukkende på Chardonnay.
• Demi-Sec champagne, hvor den sødere stil giver en helt særlig oplevelse.
Den gennemgående producent for aftenen er Deutz, som regnes blandt de absolutte topnavne inden for Champagne.
Smagningen ledes af dygtige Riedel-ambassadører fra H.J. Hansen Vin, der vil guide dig gennem denne unikke rejse i champagnens verden. Som afslutning får du to eksklusive champagneglas med hjem til en værdi af 300 kr.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften, hvor smag, design og oplevelse går op i en højere enhed.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 595 kr. |
Medlem | 595 kr. |
Seniormedlem | 595 kr. |
Studiemedlem | 595 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 595 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Trommesalen 5
1614 København V
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00