Arrangement

Rødder og Raffinement – Italiensk vin med egen stemme og italiensk middag på Møllen Christianshavn

Vinsmagning fra Campania og Valpolicella med middag på det historiske Lille Mølle i Christianshavn. Katrine, tidligere sommelier hos Ché Fé og nu hos DonnaVino, inviterer til en aften med god vin og mad.

Tilmeldingsfrist: 29. august 2025 kl. 11.55

Lille Mølle, København K

Fredag den 5. september 2025

kl. 17.30 - 22.00

1.145,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Update - Menuen er nu komplet.

Kære vingæst

Jeg inviterer dig til en ganske særlig vinsmagning, hvor vi dykker ned i vinene fra to stærke, passionerede italienske producenter: Francesca Fiasco og Talestri; begge drevet af kvinder med et helt særligt blik for terroir, håndværk og personlighed i vin.

Francesca Fiasco laver vin midt i det rå og naturskønne Cilento Naturreservat i Campania. Hun arbejder side om side med sine bedsteforældre i marken, og sammen skaber de vine med imponerende dybde, ægthed og mineralitet.

Hendes vine; lavet på druer som Aglianico, Barbera, Fiano og Coda di Volpe, har allerede høstet stor anerkendelse. Højdepunktet er hendes Mercori, der har opnået hele 96 point fra James Suckling, et klart bevis på den finesse og karakter, hun formår at få frem i flasken. Det er vin med kant og følelse, lavet med respekt for naturen og med en tydelig personlig signatur.

Vinhuset Talestri drives af tre søstre, Anna, Lisa og Francesca, som er vokset op med vin og nu viderefører deres fars arv i hjertet af Valpolicella Classico. Med fokus på finesse og fornyelse skaber de elegante fortolkninger af Amarone, lavet på Corvina, Rondinella og Molinara. Deres vine har vakt opsigt internationalt og er bl.a. blevet nævnt i Decanter som en ny generation af spændende og moderne Amarone-producenter. Hver vin bærer navn efter en værdi, der afspejler søstrenes filosofi; Passione (lidenskab), Gentilezza (venlighed), Determinazione (beslutsomhed) – og det smages i hver eneste dråbe.

Til smagningen skal vi opleve kontrasterne og sammenhængene mellem det vilde og det elegante, det jordnære og det drømmende. Vi smager os gennem deres vine og nyder et lækkert italiensk måltid, der er nøje udvalgt til at fremhæve smagsnuancerne.

Det bliver en aften fyldt med fortællinger, karakterfulde vine og varme og jeg håber, du vil være med.

Glæder mig til at se dig!

Teamet bag aftenen

Aftenens vine præsenteres af sommelier Katrine Giorgio, som bringer over femten års erfaring fra den gastronomiske top. Hun har været restaurantchef og sommelier på Michelin-restauranten Era Ora, stået i spidsen for flere fine dining-restauranter og ledet den økologiske Biotrattoria Ché Fé. I dag driver hun Donna Vino; en virksomhed dedikeret til unikke vinoplevelser og direkte import af italiensk vin. Katrine er uddannet WSET-sommelier og har en akademiuddannelse i ledelse, hvilket giver hende en sjælden kombination af dyb vinfaglighed, gastronomisk forståelse og et skarpt blik for kvalitet i alle led.

Til vinsmagningen har vi allieret os med den italienske kok Riccardo Lara, der med baggrund fra den anerkendte restaurant 108, Nomas søsterrestaurant, og som tidligere køkkenchef på Ché Fé, nu driver sit eget pastalaboratorium Laminata på Frederiksberg. Riccardo har skabt en menu, hvor hver ret er nøje tilpasset vinene med fokus på at fremhæve deres nuancer og skabe en harmonisk helhedsoplevelse.

Detaljer

Denne smagning er fredag 5. september.

Sted: Lille Mølle - Christianshavns Voldgade 54
Lille Mølle er en historisk perle midt i København, omgivet af grønne volde og med en unik udsigt over søen. For at finde indgangen skal I følge stien oppe på volden, herfra kan i skimte en låge skjult af beplantning. Gå ind af døren til nr. 54, fortsæt gennem gangen, og vælg den første dør til højre.

Tid: 18:00 - 22:00 Middagen starter kl. 18:00, men I er velkomne til at ankomme fra kl. 17:30 for at nyde em drink og mingle, inden vi går i gang.

Middagen trækker muligvis lidt ud, så jeg anbefaler, at man er forberedt på en afslappet aften.

AFTENENS VINLISTE

  • NV Metodo Classico ‘Istinto’, Talestri
  • 2022 La Pazio, Francesca Fiasco
  • 2020 Ersa , Francesca Fiasco
  • 2018 Difesa, Francesca Fiasco
  • 2016 Mercori, Francesca Fiasco
  • 2021 Valpolicella Superiore ‘Determinazione’ Talestri
  • 2018 Valpolicella Ripasso Superiore ‘Gentilezza’ Talestri
  • 2015 Amarone della Valpolicella ‘Passione’ Talestri

Små justeringer såsom ændring af årgang og rækkefølge kan forekomme.

AFTENENS MENU

Bruschetta med artiskokker og røget ricotta

Grillede courgetter med cremet valnøddesauce fra Veneto

Buffelmozzarella fra Campania på grillet salat, balsamico og sprøde crostini

Udvalg af charcuterier fra Veneto

Hjemmebagt focacciabrød og extra vergine olivenolie fra Puglien

Parmigiana di melanzane; klassisk aubergineret fra Campania

Ravioli med ragù alla Napoletana med ricotta, svinekød og oksekød

Rigatoni med Salsa di Salsiccia, en klassisk sauce fra Campania, lavet med lokal salsiccia-pølse, tomater og rødvinOsteplatte med tre udvalgte oste: Caciocavallo, mild Gorgonzola Dolce og Taleggio, serveret med honning


Vej til Møllen

M1/M2 fra Nørreport til Christianhavns Metrostation. 500 m gang derfra (6 min.).

Alternativ bus 2A fra Hovebanegården Tivoli mod Refshaleøen. 7 stop til Skt. Annæ gade (Prinsessegade). Derfra 200 m og 3 min. gang.

Lille Mølle er en fredet bygning, og derfor er besøg desværre ikke egnet til kørestolsbrugere og gangbesværede. Vi regner med at spise i den tidligere sæbefabrik og ikke selve møllen.

Update: Vi flytter til et større rum i Møllen, så vi kan være op til 40 personer :-).

Henrik Nielsen v/IDA Kulturforum (Mobil 40504154 kun for IDA medlemmer!).

Begrænset antal i Møllen på 24.  

Priser

Medlem af arrangør

1.145 kr.

Medlem

1.145 kr.

Seniormedlem

1.145 kr.

Studiemedlem

1.145 kr.

Tilvalg

1. Ledsager

1.145 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Lille Mølle
Christianshavns Voldgade 52
1424 København K
Vi starter kl. 17:30, så vi i ro og mag kan sætte os inden smagningen går i gang kl. 18.

Hvornår

Fredag den 5. september 2025
kl. 17.30 - 22.00

Tilmeldingsfrist

Fredag den 29. august 2025 kl. 11.55

Afmeldingsfrist

Torsdag den 14. august 2025 kl. 11.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

33

Arrangør

KulturForum, IDA København

Arrangementsnr.

360708
Login og se tilknyttede filer