Arrangement

Roger Waters Presents Legacy

A Pink Floyd Show. Pink Floyds ikoniske musik. Et 10-mands liveband. Et visuelt univers skabt med afsæt i bandets legendariske sceneshows.

Tilmeldingsfrist: 1. december 2026 kl. 23.55

Cafe Visa, Aalborg

Torsdag den 27. maj 2027

kl. 18.30 - 22.30

825,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Med Roger Waters som kreativ drivkraft og hans søn, Harry Waters, i front for bandet, bringer LEGACY musikken fra Pink Floyds gyldne æra til live. Her kan du opleve udvalgte numre fra nogle af rockhistoriens mest ikoniske albummer, blandt andre The Dark Side of the Moon, Wish You Were Here, Animals og The Wall.

Musikken fremføres af et internationalt 10-mandsband under musikalsk ledelse af Harry Waters, som gennem mere end 15 år har turneret sammen med sin far og blandt andet medvirket på produktioner som The Dark Side of the Moon og The Wall. Målet er at komme så tæt på de originale indspilninger som overhovedet muligt.

På scenen møder de ikoniske toner også et storslået visuelt univers med billeder og elementer inspireret af Pink Floyds originale værker, omsluttende LED-skærme og en produktion, der trækker tråde tilbage til den visuelle verden, Roger Waters var med til at skabe i Pink Floyds storhedstid.

Med mere end to timer fyldt med klassikere, store følelser og et katalog, der har sat sit aftryk på generationer af musikelskere, er LEGACY en koncertoplevelse for både de trofaste Pink Floyd-fans og dem, der har lyst til at opleve musikken på ny.

Vær opmærksom på, at det ikke er Roger Waters selv, der optræder. Al musik opføres af Harry Waters Band.

Vi har skaffet rigtig gode pladser på rk 6 til 11.

Showet er i Aalborg hallen i Aalborg Kongres og Kultur Center og det starter kl 20.30.

Inden showet skal vi nyde aftensmaden på Cafe visa.

Der kan vælges imellem følgende retter:

Husets Burger: Hakket oksekød med sprød salat, tomat, agurk, rødløg, bacon og cheddar ost. Serveres med krydrede kartoffelbåde og hjemmelavet hvidløgsmayonaise og Heinz ketchup. 

Kyllingeburger: Grillet barbecuemarineret kyllingebryst med sprød salat, tomat, agurk og rødløg. Serveres med krydrede kartoffelbåde med hjemmelavet hvidløgsmayonaise og Heinz ketchup. 

Fiskeburger: 2 tk fiskefilet med koldrøget laks, koldvandsrejer, kaviar, sprød salat, tomat, agurk, rødløg, rucola, rød peberfrugt, citron og skaldyrsdressing. Serveres med pommes frites, Heinz ketchup og remoulade.

Burrito: Hvedetortilla med marinerede oksefilet strimler, rødløg, peberfrugt, cheddar ost. Serveres med kogte, løse ris, nachos, tzatziki og frisk salat.   

Peberboeuf: Steak af oksefilet. Serveres med grillet grøntsager, krydrede kartoffelbåde og pebersauce.

Gorgonzola Steak: Steak af oksefilet med grillet grøntsager. Serveres med krydrede kartoffelbåde og hertil cremet østershatte svampe- gorgonzolasauce.

Whisky Steak: Steak af oksefilet med grillet grøntsager og krydrede kartoffelbåde. Hertil whiskysauce.

Bernaise Steak: Steak af oksefilet. Serveres med grillet grøntsager og krydrede kartoffelbåde. Hertil bearnaisesauce.

Herregårdsbøf: Grillet herregårdsbøf. Serveres med grønne ærter og samsøkartofler. Hertil bearnaisesauce.

Lakse steak: To grillede laksesteaks m. cremet tomat-flødesauce med krebsehaler. Serveres med Samsøkartofler og ris.

Seafoodsalat: Grillede tigerrejer, koldrøget laks, koldvandsrejer. Serveres på en bund af sprød salat, hertil skaldyrsdressing. 

Vegetar-spaghetti med årstidens grøntsager vendt i chili-tomatflødesauce.

Efter maden går vi stille og roligt i det forhåbentlige dejlige forårsvejr den korte tur igennem Kildeparken til AKKC 

Der kan parkeres bag ved AKKC, hvor det i skrivende stund er gratis fra kl 19.00. 

Arrangementet er for IDA-medlemmer med 1 ledsager.

Sluttidspunktet er anslået.

Ved spørgsmål, så send en mail til sunetimm@gmail.com

Prisen er kun 825 kr. pr. person, som inkluderer show, spisning og 1 øl/sodavand eller 1 glas vin. Øvrige drikkevarer er for egen regning.

Priser

Ledigt IDA-medlem

825 kr.

Medlem

825 kr.

Seniormedlem

825 kr.

Studiemedlem

825 kr.

Tilvalg

Ledsager

825 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Cafe Visa
Kennedy Arkaden, John F. Kennedys Pl. 1
9000 Aalborg

Hvornår

Torsdag den 27. maj 2027
kl. 18.30 - 22.30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 1. december 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Søndag den 8. november 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

20

Ledige pladser

18

Arrangør

Aalborg Afdeling, IDA Nord

Arrangementsnr.

369398
Login og se tilknyttede filer