Arrangement

Rundt om Rundetaarn med Ole Rømers store opfindelse

Blev Nationalmuseet født i Rundetaarn? Hvad betyder den gyldne rebus på tårnets facade? Besøgte Christian IV egentlig nogensinde Rundetaarn selv? Og hvad havde Ole Rømer med Rundetaarn at gøre? Efter rundvisningen spiser vi frokost på Halvvejen.

Tilmeldingsfrist: 8. september 2026 kl. 23.55

Rundetårn, København

Tirsdag den 15. september 2026

kl. 11.00 - 15.00

150,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Vi skal på rundvisning i Rundetaarn og høre om tårnets historie.

Rundetaarn er opført af Danmarks mest byggeglade konge, Christian IV.  Grundstenen blev lagt den 7/7 1637, og fem år senere stod tårnet færdigt i de kongelige farver gul og rød og på facaden den af kongen skitserede gyldne rebus, der kan oversættes: Led, Gud, den rette lære og retfærdighed ind i kong Christian IV’s hjerte.

For 350 år siden gjorde astronomen Ole Rømer sin skelsættende opdagelse af, at lyset har en hastighed. Men hvordan nåede han frem til, at det var sådan, det forholdt sig? Hvad betyder opdagelsen for os i dag? Og hvem var han ellers – altmuligmanden med de mange talenter og den store paryk? 

Vi bliver meget klogere på Ole Rømer, på hans opdagelse, og hvad han havde med Rundetaarn at gøre.

Fakta om tårnet:                                                                                                                                                                                                          Tårnets højde fra gadeplan til platform: 34,8 m

Fakta om sneglegangen:                                                                                                                                                                                          Omdrejninger: 7,3 (oprindelig 7,8)
Længde yderst: 281 m (oprindelig 300 m)
Længde inderst: 93,5 m (oprindelig 100 m)
Stigning yderst: 10 %
Stigning inderst: 33 %
Stigning gennemsnit pr. omgang: 3,74 m
Centrum til kernens ydervæg: 195 cm
Centrum til ydermurens indervæg: 610 cm
Radius: 768 cm

Vi mødes ved Tycho Brahe busten til højre for tårnet.

Efter rundvisningen går vi til Cafe Halvvejen i Krystalgade, hvor vi spiser frokost, bestående af 3 stykker lækkert smørrebrød med 1 drikkevare samt kaffe/te.

Max 1 ledsager.

Pris pr. deltager kr. 150.

Arrangør Nils Rude Petersen, mobil 42 44 85 09, mail rude-p@hotmail.com

Hvis man bliver forhindret i at deltage, bedes man kontakte Nils Rude Petersen.



Priser

Ledigt IDA-medlem

150 kr.

Medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilvalg

Ledsager

150 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Rundetårn
Købmagergade 52A
1150 København

Hvornår

Tirsdag den 15. september 2026
kl. 11.00 - 15.00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 8. september 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Fredag den 4. september 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

20

Ledige pladser

18

Arrangør

SeniorForum, IDA København

Arrangementsnr.

366434
Login og se tilknyttede filer