Arrangement

Rundvisning, frokost og The Producers - Det Ny Teater

Glæd dig til verdens sjoveste og mest prisvindende musical i en overdådig og stjernebesat opsætning. Herlig politisk ukorrekt. Start med rundvisning efterfulgt af frokost med vin og kaffe. Billetter er fremsendt pr. mail 24.9.2022

Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2022 kl. 23.55

Det Ny Teater, København V

Søndag den 23. oktober 2022

kl. 12.00 - 18.00

855,00 kr. - 915,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Intet kunne gå galt – troede de.......

Den fallerede teaterproducent Max Bialystock finder sammen med sin neurotiske revisor Leo Bloom en vej til hurtige penge. Ved at rejse 2 millioner dollars fra ældre velhavende damer og kun bruge en mindre del af pengene på musicalen, kan de stikke af med resten. Det kræver dog, at forestillingen bliver en fiasko.

De finder det værst tænkelige manuskript: Forår For Hitler, skrevet af en kuleskør tysker Franz Liebkind. De hyrer Broadways mest uduelige instruktør Roger de Bris og et hold af talentløse skuespillere. Men noget går galt… Hvad gjorde de rigtigt?

Mest prisvindende musical: 

The Producers havde skandinavienspremiere på Det Ny Teater for 16 år siden og blæste publikum og anmeldere omkuld: “Skægt så tårerne triller” (Berlingske), “Monsterfed mega-succes” (Politiken) og “Fjollet og formidabel” (B.T.). Forestillingen er amerikansk teaterhistories mest prisvindende musical med 12 Tony Awards: bl.a. for bedste musical, manuskript og musik. 

Manuskript: Mel Brooks og Thomas Meehan

Musik og tekster: Mel Brooks
Oversættelse: Adam Price 

Medvirkende 

Max Bialystock: Preben Kristensen
Leo Bloom: Sebastian Harris
Ulla: Alexandra-Yoana Alexandrova
Roger de Bries: Michael Carøe
Franz: Asger Reher
Carmen Ghia: Kim Hammelsvang
Hold mig / rør mig: Monica Isa Adersen
Kevin: Kristian Jensen
Blind Violinist: Henrik Lund
Tenoren: Jonas Suurballe
Shirley: Jenny Asterius 

I andre roller
Emilia Berglind, Oliver Poulin, Elise Andersson, Andrea Ulvenstål, Mathias
Hartmann, Anne Sofie Skøtt, Mark Agerskov, Ernestine Ruiz, Paul James Rooney, Emma Kumlien, Olof Åman, Elise Ruusunen, James Leece.

Vi starter med en rundvisning på Det Ny Teater kl. ca 12.00-13.00. Kom med bag scenen. Rundvisningen foregår ad mange trapper og er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Dørene åbnes til hovedfoyeren kl. 11.50 af vores rundviser.

Efter rundvisningen går vi i Teaterkælderen og spiser frokost.

Jeg har lavet en aftale om en god ”pakkepris” for vores arrangement, så følgende er indeholdt i vores frokost arrangement i Teaterkælderen: 

- Frokost platte incl. et lille sødt element (7 på masken).

- 2 glas husets vin (alternativt 2 øl eller 2 sodavand) 

- Det Rene Vand ad libitum 

- 1 kop almindelig kaffe eller te 

Øvrige drikkevarer er for egen regning.

Forestillingen er kl. 15.00 og forestillingen varer ca. 3 timer (inkl. 20 minutters pause imellem 1. og 2. akt.)

Inkluderet i prisen er rundvisning, billet samt ovenstående beskrivelse af vores eftermiddag i Teaterkælderen.

Sluttidspunkt er vejledende. 

Billetter er fremsendt pr. mail d. 24.9.2022. Hvis ikke du har modtaget billetter i henhold til beskrivelsen, så kontakt i god tid IDA for afklaring.  

Kulturforums arrangør er Birgit Røbel 

Tilmeldingen er bindende. 

Priser

Ledigt IDA-medlem

915 kr.

Medlem

915 kr.

Seniormedlem

915 kr.

Studiemedlem

855 kr.

Tilvalg

1. Ledsager

915 kr.

2.-3. ledsager

1.015 kr.

Studerende 1. ledsager

855 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Det Ny Teater
Gammel Kongevej 29
1610 København V
Teaterkælderen, Det Ny Teater

Hvornår

Søndag den 23. oktober 2022
kl. 12.00 - 18.00

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 20. oktober 2022 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Søndag den 24. april 2022 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

36

Arrangør

KulturForum, IDA København

Arrangementsnr.

344941
Login og se tilknyttede filer