Arrangement
Rundvisning og søndagskaffebord på Lille Restrup Hovedgaard
Glæd dig til en eftermiddag i historiske rammer, hvor vi starter med en rundvisning efterfulgt af overdådig kageforkælelse.
Tilmeldingsfrist: 14. juni 2025 kl. 23.55
Lille Restrup Hovedgaard, Aalestrup
Søndag den 6. juli 2025
kl. 13.20 - 16.00
80,00 kr.
Dansk
Kom og få en god oplevelse for hele familien. Se herregården og få dens historie fortalt af ejeren, gå en tur i deres flotte allé af lindetræer eller gå en tur ad den naturskønne sti langs Simested Å.
Lille Restrup Hovedgaard ligger midt i hjertet af Himmerland 20 kilometer syd for Limfjorden, og er en skjult idyl lige ned til den kendte Simested Å med Hærvejen som nærmeste nabo. Herregården er et smukt stykke landlig romantik som taget ud af den pittoreske engelske tradition. Et sted man ikke kan undgå at blive betaget af.
Lille Restrup Hovedgaard disker op med en stor kagebuffet, hvor du kan gå ombord i friskbagte boller, årstidens tærte, lagkager, moussekager og småkager, som du lyster.
Så uanset om du elsker de traditionelle kager eller er på jagt efter nye smagsoplevelser, må du ikke snyde dig selv for en søndag eftermiddag med overdådige og velsmagende herregårdskager. Dit kagehjerte vil med garanti smelte, og du må selvfølgelig gå til kagebordet lige så mange gange, du har lyst.
Stort og overdådigt søndagskaffebord med mange kager på Lille Restrup Hovedgaard.
IDA’s arrangementer er arrangeret af frivillige i IDA Nord. Der er ydet tilskud fra IDA til dette sociale arrangement for at stimulere dannelsen af netværk medlemmerne imellem.
Til kaffebordet serverer de selvfølgelig friskbrygget kaffe, te og varm kakao. På Lille Restrup Hovedgaard tager de selvfølgelig hensyn til allergikere. Så har du specielle ønsker, er du meget velkommen til at henvende dig til arrangøren på e-mail sunetimm@gmail.com
Priser
Ledigt IDA-medlem | 80 kr. |
Medlem | 80 kr. |
Seniormedlem | 80 kr. |
Studiemedlem | 80 kr. |
Tilvalg
Ledsager (1 stk pr. medlem) | 80 kr. |
Egne børn, 0 - 2 år | 0 kr. |
Egne børn, 3 - 10 år | 50 kr. |
Egne store børn, 11+ år | 80 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Ll. Restrupvej 71
9620 Aalestrup
Hvornår
kl. 13.20 - 16.00