Arrangement
Rundvisning på Borreby Herreborg med julefrokost
Borreby Gods fra 1556 er en af blot fem herreborge i Danmark og fremstår i dag i sengotisk/renæssancestil. På rundvisningen ser vi bl.a. riddersalen, kapellet og Borreby Teater. Efter rundvisningen spiser vi julefrokost.
Tilmeldingsfrist: 3. december 2023 kl. 23.55
Borreby Gods, Skælskør
Søndag den 10. december 2023
kl. 10.00 - 14.00
200,00 kr. - 475,00 kr.
Dansk
Parker venligst ved ankomsten på parkeringspladsen 1 og gå de 200 meter ad broen over voldgraven og gennem portbygningen til den ydre borggård, hvor rundvisningen starter ved 2. Se kortskitsen
Borreby Gods er en af blot 5 herreborge i Danmark og omtales første gang i 1345, men den nuværende Borreby Herreborg blev opført i 1556 af daværende rigskansler Johan Friis som et befæstet voldsted med skydeskår og skoldehuller og omgivet af voldgrav.
Borreby Gods blev i 1783 købt af Generalmajor Joachim Melchior Castenschiold og har siden været i familiens eje. Borreby fremstår i dag i sengotisk/renæssancestil.
Borreby Gods er også kendt fra H.C. Andersens eventyr "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre", som handler om Johan Friis's nevø som måtte forlade Borreby, da hans bestræbelser som alkymist slog fejl.
I dag omfatter Borreby Gods 720 hektar og drives som landbrugsvirksomhed og kulturelt samlingspunkt, ejet af godsejer Joachim Lorentz Castenschiold, som også vil være vores guide på rundvisningen.
Siden 2012 har den gamle ridehal fra 1592 i avlsgården dannet rammen om Borreby Teater, hvor der bydes på skuespil, revy og koncerter med plads til 450 tilskuere.
På rundvisningen ser vi blandt andet Indergården, riddersalen, kapellet og Borreby Teater.
Efter rundvisningen kører vi de 4 km til Restaurant Solsikken, Havnevej 6, Skælskør, hvor vi skal spise julefrokost. Drikkevarer er for egen regning.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 475 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 475 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 200 kr. |
Medlem | 200 kr. |
Seniormedlem | 200 kr. |
Studiemedlem | 200 kr. |
Tilvalg
Ledsager til IDA medlem | 325 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Borrebyvej 41
4230 Skælskør
Se parkeringsvejledning på kortskitsen.
Hvornår
kl. 10.00 - 14.00