Arrangement

Rundvisning på Jægerspris Slot og Frokost i Cafe Danner

Se de oldenborgske kongers gamle jagtslot, der blev til privatbolig for landets konge. Børnehjemmets historie fortæller om grevinde Danners ønske om, at Jægerspris Slot efter hendes død skulle være en Stiftelse til "gavn for fattige og efterladte Piger".

Tilmeldingsfrist: 19. september 2023 kl. 23.55

Jægerspris Slot, Jægerspris

Fredag den 29. september 2023

kl. 10.50 - 14.00

175,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Besøg Jægerspris slot, der huser Kong Frederik den Syvendes Stiftelse. med rundvisning i museet. 

I slotsmuseet kan man se mindestuerne med bl.a. audienssalens silketapeter og smukke stukloft.

Man kan se det store oliemaleri af grevinde Danner samt bevæge sig rundt i de bevarede rum fra Grevinde Danner og Kong Frederik d. 7´s tid.

Inden for de seneste år er der indrettet permanente udstillinger om børnehjemmets historie og Frederik d. VII's arkæologiske fund.

Kong Frederik VII erhvervede Jægerspris Slot den 21.april 1854 på sin hustru, Louise Danners fødselsdag.

Herefter blev de oldenborgske kongers gamle jagtslot til privatbolig for landets konge og siden enkesæde for grevinde Danner.

Parret foretog straks en større renovering af slottet, og den mode- og stilbevidste grevinde indrettede boligen efter tidens smag.

I 1866, tre år efter kongens død, åbnede grevinde Danner dele af slottet for publikum.

Her skulle alt "have plads på samme sted, hvor de pleje at bero". Grevinde Danner ønskede hermed, at stuerne skulle stå som et evigt minde for eftertiden om den folkekære konge.

Til gavn for fattige og efterladte piger

Børnehjemmets historie fortæller om grevinde Danners ønske om, at Jægerspris Slot og gods efter hendes død skulle være en Stiftelse til "gavn for fattige og efterladte Piger".

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var Stiftelsen en af landet største børneinstitutioner, og er også i dag hjem for mange børn.

I udstillingen fortælles, hvordan børnene levede og boede på børnehjemsafdelingerne rundt om Slottet i 1920’erne, 30’erne, og 40’erne, og her vises, hvorledes dette store private børnehjem har haft betydning for børneforsorgen i Danmark.

Med udstillingen er også skabt historie for de tusinder af danskere, der gennem tiden har levet deres barne- og ungdomsår på tilsvarende måde.

Efter rundvisning spiser vi frokost i Cafe Danner.

I frokosten indgår en øl/vand/glas vin samt kaffe/the og kage

For at reducere ventetiden ved frokosten, bestiller vi på forhånd ved tilmeldingen, og vi kan vælge mellem

1. Lakserilette med citron. Hertil sprød salat, hjemmebagt bolle og økologisk smør.

2. Kylling med salvie og serano skinke samt hvid dressing. Hertil sprød salat, hjemmebagt bolle og økologisk smør.

3. Bagt græskar med nøddecrunch og hummus. Hertil sprød salat, hjemmebagt bolle og økologisk smør.

Herefter kaffe/the og Farmors hyggekage (æble krydderkage) m. syltede rabarber og cremefraiche.

Frokosten bestilles som en del af tilmeldingen.

Angiv f.eks. valgt nr. og er man to, der ønsker det samme, bedes man for en sikkerheds skyld skrive nummeret to gange.

Arrangør: Jens Peter Jakobsen, tlf. 2072 2725

Mail: jpjakobsen@gmail.com 

Priser

Ledigt IDA-medlem

175 kr.

Medlem

175 kr.

Seniormedlem

175 kr.

Studiemedlem

175 kr.

Tilvalg

Ledsager

175 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Jægerspris Slot
Slotsgården 20
3630 Jægerspris
Vi mødes i slotsgården ved hovedindgangen

Hvornår

Fredag den 29. september 2023
kl. 10.50 - 14.00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 19. september 2023 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 19. september 2023 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

19

Arrangør

SeniorForum, IDA København

Arrangementsnr.

350136
Login og se tilknyttede filer