Arrangement
Rundvisning på Gotved Instituttet på Fr. Berg
Tag med på rundvisning på Gotved Instituttet på Fr. Berg
Tilmeldingsfrist: 8. august 2023 kl. 12.00
Gotved Instituttet, Frederiksberg
Onsdag den 9. august 2023
kl. 17.00 - 19.00
175,00 kr.
Dansk
Kom med indenfor murene i det gamle gymnastikhus på Vodroffsvej 51 og få en arkitektonisk oplevelse, hvor funktion og æstetik går op i en højere enhed. Din rundviser er Gotvedinstituttets direktør Søren Ekman.
Vi begynder turen udenfor, så vi kan se alle detaljerne på bygningen udefra. Derefter går turen fra kælder til kvist med anekdoter fra et levende gymnastikhus.
På vores tur rundt i huset hører du historierne fra Helle Gotveds barndom og voksenliv. Hør hvordan bevægelserne har udviklet sig i huset igennem tiderne, og hvordan der i dag uddannes bevægelsesundervisere i den opdaterede bevægelsesform, gotvedgymnastikken.
Helle Gotveds far N.H. Rasmussen opførte gymnastikhuset i 1898. Det er tegnet af P.V. Jensen Klint, der også tegnede Grundtvigs Kirke. Kunstneren Niels Larsen Stevns udførte alle dekorationer og udskæringer, og huset blev bygget med stor kærlighed til kunst og kvalitet helt ned i de mindste detaljer. Den kvalitet har gjort huset bevaringsværdigt, og derfor er det også fredet i dag. Gymnastiksalen emmer af en stemning, som gør brugen af rummet til en særlig oplevelse.
Lige siden huset blev opført, har gymnastikken levet i det smukke og visionære gamle hus, der også rummer Københavns første gymnastiksal med ribber, bomme og barrer. Der kommer for tiden 1000 mennesker hver uge og holder sig i gang på 55 gymnastikhold og et utal af korte kurser.
Gymnastikhuset blev nænsomt renoveret i 2009 og 2011 ved hjælp af donationer fra A.P. Møllers almenfond, Realdania, Velux-fonden og Knud Højgaards Fond. Derfor står huset i dag velholdt, smukt og opdateret.
Rundvisningen varer 2 timer, undervejs spiser vi en sandwich og får noget at drikke til.
Turen er ikke egnet for gangbesværede, da der er mange etager og smalle trapper.
Arrangør: Stig Skødt tlf. 22 42 78 43
Priser
Ledigt IDA-medlem | 175 kr. |
Medlem | 175 kr. |
Seniormedlem | 175 kr. |
Studiemedlem | 175 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 225 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Vodroffsvej 51
1900 Frederiksberg
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00