Arrangement
Rundvisning på Københavns Museum i særudstillingen om IB ANTONI- plakatkunstneren
Plakatkunstneren IB ANTONI på Københavns Museum incl. forudgående morgenmad
Tilmeldingsfrist: 7. september 2023 kl. 23.55
Københavns Museum, København V
Søndag den 17. september 2023
kl. 10.00 - 12.00
175,00 kr.
Dansk
I 50-året for hans død viser Københavns Museum en udstilling, der går bag om mennesket Ib Antoni og hans samtid. Her er både kendte værker, samt aldrig tidligere udstillede originale tegninger, skitser og designs, der var med til at sætte Danmark og danske produkter på verdenskortet.
”Ib Antoni var en fremragende kunstner, som havde en evne til at indfange Københavns charme med sine 60’er-lækre farver. Han åbnede udlandets og vores egne øjne op for byen og dens kvaliteter. Det lykkedes han med i en tid, hvor der ikke var så meget hype om København som i dag. Jeg glæder mig til at udforske hans værker og hans samtid i udstillingen på Københavns Museum”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV)
Kendt som ”den store dansker”
Ib Antoni (1929-1973) døde i den tragiske brand på Hafnia Hotel, på toppen af sin karriere som verdenskendt reklametegner ”Den store dansker”. Han tegnede hundredvis af ikoniske plakater og var i efterkrigstiden en fast del af den gruppe, der sammen med Udenrigsministeriet udførte en storstilet reklamekampagne, skulle sælge Danmark og ”Wonderful Copenhagen” til udlandet. Kampagnen var en succes, og turisterne strømmede til København. Ib Antonis plakater hang i alle verdens storbyer – fra New York til Monte Carlo – og han rejste selv kloden rundt og arbejdede på de største reklamebureauer i verden.
”Ib Antoni var en meget dygtig reklametegner fra Esbjerg, der havde et kort, dramatisk og meget succesfuldt liv. Et klart og indlysende talent” udtaler Per Arnoldi, kunstner og kollega til Ib Antoni.
Tryllestøv på en slidt hovedstad
Det København, Ib Antoni mødte i 1950’erne og i årtierne frem var en by i rivende udvikling, med et væld af nye boliger og hvor virksomheder skød op – bare ikke i den historiske indre by og i de omkringliggende brokvarterer. København var stort set blevet forskånet for 2. verdenskrigs ødelæggelser, men byens mange 1700- og 1800-talshuse, statelige bygninger og monumenter var nedslidte. Selv Amalienborg-palæernes facader stod tilsodede og hensmuldrende. Det var denne by, Ib Antoni skulle være med til dels at lokke turister til, dels at forskønne. I udstillingen viser samtidige fotos, hvordan byen så ud i kontrast til hans idealiserede eventyrbilleder, som på forunderlig vis ligger tættere på, hvordan byen ser ud i dag end den gjorde dengang.
Før vores rundvisning starter, mødes vi kl. 10.00 i museets café Spirrevippen, hvor vi spiser morgenmad med god kaffe/the til.
Vores rundvisning starter kl. 11.00 og varer ca. 1 time. Herefter kan man frit gå rundt og se alle de andre spændende udstillinger, som museet også indeholder.
Arrangør: Stig Skødt 22 42 78 43
Priser
Ledigt IDA-medlem | 175 kr. |
Medlem | 175 kr. |
Seniormedlem | 175 kr. |
Studiemedlem | 175 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 225 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Stormgade 18
1555 København V
Hvornår
kl. 10.00 - 12.00